'Jeg har fået en chance til': Coronakrisen giver karatekæmper nyt OL-håb

En korsbåndsskade slukkede OL-drømmen for karatekæmperen Jonas Friis. Nu er udskydelsen af legene i Tokyo blevet hans held i uheld.

Karatekæmper Jonas Friis Pedersen. (Foto: Godthjælp Sport Photography)

Jonas Friis sidder i sin lejlighed i Rødovre og scroller gennem Facebook på sin telefon. Det er sent på eftermiddagen den 24. marts i år, og hovedet er slået fra.

Nyheder. Opslag fra vennerne. Nyheder. Reklame. Opslag fra vennerne. Nyhe…

Jonas Friis’ tommelfinger går i stå over telefonskærmen. Han læser overskriften igen og igen.

Først mærker han suset i maven. Så lettelsen, der vælter igennem ham og former smilet på hans læber.

Han har fået en chance til.

Oktober 2018, Polen: Det hele er ødelagt

Jonas Friis angriber sin modstander fra Montenegro i bronzekampen ved U21 EM i Sochi i 2018. (Foto: Godthjælp Sport Photography)

Jonas Friis er foran 2-0. Den tofarvede kampmåtte glider tørt under hans og modstanderen Gabor Harspatakis bare fødder. Tidligere på dagen vandt Jonas Friis U21-klassen ved Polish Open.

Nu kæmper han i Senior Mænd 75 kg og fører i sin første kamp.

I en alder af 20 år er den danske karatekæmper seks gange national mester, to gange nordisk mester, EM-guldvinder i junior og U21 EM-bronzevinder. Men de næste par år venter det bedste for karatekæmperen.

Senior-EM. Hans sidste U21-EM, der endda afholdes i Danmark. Og endelig det ultimative mål i 2020. Karate er for første og måske sidste gang en disciplin til OL i Tokyo – en chance, Jonas Friis ikke vil misse.

- Min fremtid lå helt åben. Det gjorde mig endnu mere sulten på OL at vide, at det måske var den eneste gang, jeg fik chancen, siger Jonas Friis.

Der er under et minut tilbage af kampen i Polen, og modstanderen fra Ungarn prøver igen og igen at feje Jonas Friis for at vælte ham ned på gulvet. Men han rammer forkert og sparker i stedet Jonas Friis på knæet hver gang.

Et hovedspark sætter ungareren foran 3-2. Jonas Friis får ham op i hjørnet og udfører et cirkelspark – og misser. Nu skal han trække sig tilbage hurtigst muligt for ikke at blive ramt.

I det øjeblik hører Jonas Friis et klask. Dernæst mærker han, at det kommer fra hans eget knæ.

- Idet jeg trådte tilbage og lagde hele min vægt på det venstre ben, føltes det, som om mit knæ blev revet fra hinanden. Smerten var ubeskrivelig, siger han.

Jonas Friis falder til jorden. Han ved det ikke endnu, men det samme gør hans planer for karatekarrieren.

Oktober 2018, Gildhøj Privathospital: Mr-scanningen

Jonas Friis’ far tripper ude i venteværelset. 13 år forinden tog han sin søn med lidt for meget krudt i rumpen med til karatetræning for første gang. Så havde far og søn en interesse, de kunne dyrke sammen.

I dag er sønnen en del af eliten.

Og lige nu ligger han i en mr-scanner og venter på at finde ud af, om han stadig kan være det - en del af eliten.

"Vil I ikke være søde at sige, hvis I ser noget?" Det er Jonas Friis’ far inde fra venteværelset.

Men svaret må vente til i morgen.

Da telefonen endelig ringer, er Jonas Friis på arbejde. Han kigger på skærmen: "Christoffer Brushøj". Det er Team Danmarks tilknyttede læge.

Karatekæmperen mærker et stik i maven og forlader kontoret med det samme, inden han tager telefonen.

"Vi har fået svar fra scanningen. Dit korsbånd er desværre revet over, Jonas."

- Fysisk føltes det som en kæmpe mavepuster, og jeg knækkede bare fuldstændig sammen. Det var alt det, jeg havde gået og arbejdet for, der var spildt. Jeg kunne ikke sige noget eller bevæge mig. Jeg var fuldstændig grædefærdig, siger Jonas Friis.

Senior-EM. U21-EM. OL 2020. Revet væk på et splitsekund.

December 2018, Bispebjerg Hospital: Mentaliteten sættes på prøve

Jonas Friis i kamp ved sit første stævne efter mere end et års skadespause. Stævnet, der foregik i Tyskland i januar, var for tyske, danske og øvrige skandinaviske landsholdskæmpere. Jonas Friis vandt stævnet. (Foto: Godthjælp Sport Photography © Godthjaelp)

Efter en knæoperation ligger Jonas Friis ned de første to uger. Den svære tid er først lige begyndt. Et helt år skal han være foruden karate. En tidsperiode, han før havde brugt på at opbygge sin karriere med stævner, flotte resultater og personlig udvikling.

Nu skal han begynde forfra og skabe nye drømme for fremtiden.

- Det blæste mig bagover, hvor uforståeligt det var. Jeg vidste, at der ville være meget at skulle indhente bagefter, siger han.

I lang tid er det eneste, han kan, at cykle en halv time om dagen. Da han så småt er begyndt at kunne løbe, ser han konkurrenterne overhale ham og vinde stævner, han skulle have været med i.

Nøgleordet for Jonas Friis er tålmodighed. Men han ved, at han ikke har en chance for at blive helt klar til OL-kvalifikationen i maj og skaffe den billet. Et vilkår, han ikke kan ændre på, og det nager ham.

- Det føltes, som om jeg var et skridt fra toppen af bjerget, og så faldt jeg, indtil jeg ramte bunden. Der var dage, hvor jeg var helt i kulkælderen og blev der.

November 2019, Elitekraftcentret i Greve: Angsttanker

Træningen er i fuld gang. Jonas Friis har kørt på fuldt drøn det seneste stykke tid. Knæet har det godt, og resten af kroppen er begyndt at kunne følge med. Han har gjort det hele helt rigtigt i et år.

Karatekæmperen gør sig klar til et hovedspark. "Sjouh" - en stum lyd fra Gien, da det venstre bukseben sparker igennem luften.

Modstanderen trækker sig væk, og Jonas Friis’ venstre ben fortsætter ud i et langt stræk.

"Duk". Han mærker et knæk i knæet - og fryser. Tankerne begynder at køre som et fabriksbånd, der er gået i selvsving.

"Nej, nej, nej, det skete bare ikke."

Da han kommer hjem, hæver knæet voldsomt, og dagen efter kan han dårligt gå på det.

- Jeg var så dum at google mine symptomer og fik fuldstændigt i panik. Jeg var sikker på, at jeg havde ødelagt det hele igen, siger han.

En ny mr-scanning viser ingen tegn på skade. Men Jonas Friis kæmper med at bryde et mønster, hvor han gør træningen nemmere for sig selv, så han sikrer succesoplevelserne, og holder sig fra de øvelser, der udfordrer ham.

- Hvis jeg fejler en teknik, rammer angsttanken mig om, at jeg aldrig igen kommer op på det niveau, jeg var på før, og det gør mig bange. Jeg kæmper en kamp hver dag, for at det skal lykkes, men det er ikke helt lige til.

Se, hvordan Jonas Friis træner uden kammeraterne og klubbens faciliteter.

Marts 2020, Rødovre: Corona-udbruddets konsekvenser

Flere medier udkommer med nærmest identiske overskrifter på diverse platforme: "OL udskydes til 2021."

Også på Facebook, som Jonas Friis sidder og scroller igennem derhjemme.

Han ringer først til sine forældre, så sin træner:

- Jeg har fået en chance til.

- Det er måske stadig en lille chance, jeg arbejder med, fordi feltet vil være snævret ind til de allerbedste. Men med udskydelsen af både OL og OL-kvalifikationen får jeg tiden til at træne mig tilbage i topform igen, og det har forstærket min chance, siger han.

I disse tider er det svært at fejre noget som helst, og Jonas Friis har ikke lige kunnet se og kramme sine venner fra karateklubben.

I stedet går han med et forsigtigt, men optimistisk smil derhjemme og fejrer sit held i uheld med en Nutella-mad og en løbetur.

- Nu venter der mig noget seriøst hårdt arbejde, men det er jeg vant til.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter