Nordkorea trækker sig fra OL på grund af corona, men er sandheden i virkeligheden en anden?

Nordkorea kommer ikke til at sende atleter til OL denne sommer.

Nordkoreas Ri Se Gwang vandt OL-guld i gymnastikdisciplinen spring over hest ved det seneste OL. I alt vandt Nordkorea syv medaljer ved OL i Rio i 2016. (Foto: Mike Blake © Scanpix)

Coronavirus gør det for risikabelt for de nordkoreanske atleter at deltage ved sommerens OL i Tokyo.

Sådan lyder den kortfattede konklusion i en udmelding fra Nordkoreas sportsministerium tirsdag, selvom det allerede nu er besluttet, at der hverken må komme udenlandsk publikum eller udenlandske frivillige til legene, mens atleterne også bliver tilbudt en kinesisk vaccine forinden.

Derfor kan den nordkoreanske beslutning handle om andet end den globale pandemi, vurderer DR’s korrespondent i Asien, Phillip Khokar.

- Jeg giver ikke så meget for forklaringen om, at det er på grund af corona. Helt grundlæggende er der problemer i Nordkorea, som de slås med lige nu, og rent politisk vil det derfor være svært at sende en delegation til Japan, da japanerne ses som en stor fjende i Nordkorea, forklarer han.

Problemerne skyldes blandt andet, at Nordkorea har haft grænserne lukkede siden januar for at komme coronavirus til livs. Det har betydet, at importen af for eksempel fødevarer fra grænselandet Kina stort set er stoppet.

Det har fået flere internationale hjælpeorganisationer til at råbe op om, at hungersnøden i landet nærmer sig det samme stadie som i 90’erne. Det estimeres blandt andet, at op imod to millioner mennesker er døde af sult på et årti.

Et samfund der slås for overlevelse

De lukkede grænser har også betydet, at der nærmest ikke er nogle udlændinge tilbage i landet. De fleste internationale medier, diplomater og NGO-folk er enten taget hjem eller blevet bedt om at forlade landet.

Derfor kan det være svært at få et præcist overblik over den nuværende situation i landet, forklarer Philip Khokar.

- Men alt tyder på, at coronakrisen har været rigtig hård i Nordkorea. De har store problemer med at brødføde deres befolkning og skabe en almindelig hverdag for befolkningen. OL-aflysningen skal formentlig derfor også ses om en konsekvens af det: Nordkorea er et samfund, der kæmper for at overleve i øjeblikket.

- Og så tror jeg også, at der er nogle helt lavpraktiske ting i det. Det nordkoreanske samfund mangler både råstoffer og energi. Derfor er det ikke så nemt at sende et fly til Japan, som mange måske går og tror.

Japans premierminister, Yoshihide Suga, har ellers tidligere udtalt, at han var villig til at invitere Nordkoreas leder, Kim Jong-un, eller hans magtfulde søster, Kom Yo-jong.

Men den invitation kan han altså godt smide i makulatoren, selvom sidstnævnte ellers mødte op til de seneste vinterlege i Sydkorea som en særlig udsendning fra nabolandet i nord.

Et heppekor fra Nordkorea ses her under åbningsceremonien ved vinter-OL i sydkoreanske Pyeongchang i 2018. Her deltog Nord- og Sydkorea blandt andet med et fælles kvindehold i ishockey. (Foto: Jorge Silva © Scanpix)

Nordkorea er blevet væk fra OL tidligere

De nordkoreanske atleter må samtidig se deres olympiske drøm forsvinde denne sommer. Præcis som det skete, da legene var forbi Los Angeles i 1984 og Seoul i Sydkorea fire år senere.

Dengang boykuttede også Seychellerne, Albanien, Etiopien og Cuba legene i solidaritet med Nordkorea, som var blevet sure over, at de ikke var blevet udnævnt som medværter til OL, forklarer Jens Sejer Andersen, der er international chef i Play the Game - en del af Idrættens Analyseinstitut.

- For nationerne var det en anledning til at vise, at de havde socialistisk solidaritet. Men denne gang tyder intet på, at der er storpolitik indblandet i beslutningen. Det er ikke blevet slået stort op i Nordkorea, som ellers gerne plejer at sige, hvis det handler om noget politisk, siger han.

Ved det seneste OL i Rio vandt Nordkorea syv medaljer. Heriblandt to af guld.

Sportsligt bliver det derfor ikke det store tab for legene, at der ikke kommer nordkoreanske atleter til Tokyo denne sommer.

Men for Den Internationale Olympiske Komité er sagen en anden, fordi Nordkorea i mange år har været en del af symbolet på den fred, der kan skabes gennem idræt, mener Jens Sejer Andersen.

- For det første står Den Internationale Olympiske Komité nu med et land, der helt åbenlyst ikke tror på de sikkerhedsprotokoller, der er lavet i forbindelse med OL. Samtidig har Nordkorea været helt central i den olympiske fredspropaganda siden OL i Sydney i 2000, hvor der var fælles indmarch mellem Nord- og Sydkorea.

I sidste uge kom det frem, at Nord- og Sydkorea overvejede at lave et fælles bud på værtsskabet ved OL i 2032. Om Nordkoreas afbud til årets OL får betydning for de planer, vides ikke.

OL begynder den 23. juli og kan følges direkte på alle DR's kanaler.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk