Ny dopingtest-metode skal måske afprøves ved OL: 'Vi kan teste langt flere end hidtil'

Et lille prik og et par bloddråber i fingeren er både mere skånsomt og effektivt for atleterne.

Den internationale dopingorganisation WADA planlægger at teste en ny dopingtest-teknik til dette års OL. Her ses Ben Johnson, der i 1988 blev fanget i at have benyttet doping. (Foto: Gary Hershorn © Scanpix)

Der kan være mange flere dopede atleter, end vi regner med.

Tidligere forskning viser for eksempel, at langt flere atleter, end dem der bliver testet positive, har taget doping ved verdensmesterskabet i atletik.

Men en ny analysemetode - udviklet af forskere fra Københavns Universitet i samarbejde med Anti Doping Danmark og Norges laboratorium for dopinganalyse – kan måske ændre billedet.

Metoden, der måske skal afprøves ved dette OL, vil både kunne teste flere og være mere skånsom for atleterne.

- Man kan forestille sig, at en langt større andel vil kunne blive testet med denne metode. Det er både billigere og mere effektivt, siger Nikolai Nordsborg, der er professor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og som har bidraget til udviklingen af metoden.

Metoden er baseret på blodprøver, der tages ved et enkelt prik i fingeren eller overarmen.

- Det er noget mere skånsomt end for eksempel at skulle tisse i en kop, når du er dehydreret og har svært ved det. Det er også mindre intimiderende end at stå at tisse, mens en dopingkontrollant kigger på, siger Nikolai Nordsborg.

Her ses en blodmåler, der bruges i en ny teknik, hvor der tages en hurtig blodprøve enten i overarmen eller i fingeren. (Foto: Sara Amalie Solheim © Anti Doping Danmark)

Gælder ved styrke og hurtighed

Forskernes analysemetode kan nu blive brugt, fordi den internationale dopingorganisation WADA har godkendt en ny dopingteknik, der kaldes ’Dried Blood Spot-metoden’.

Teknikken går ud på at undersøge for doping ved at stikke en nål i fingeren eller overarmen på atleten og derefter opsamle et par bloddråber på et stykke filterpapir.

- Det, vi har udviklet, er en måde at analysere de her tørre bloddråber på, siger Nikolai Nordsborg.

Han understreger, at de ikke er det eneste, der forsker i analysemetoder af tørre bloddråber på filterpapir.

- Der bliver arbejdet på at kunne finde forskellige dopingstoffer i blodet. Vores analysemetode har potentiale for at screene for et de mest udbredte dopingapparater, som er anabole steroider, siger Nikolai Nordsborg.

Anabole steroider rummer stoffer, der efterligner det mandlige kønshormon testosteron. Det kan blandt andet føre til øget vægtmasse.

- Det er især udbredt indenfor styrke og hurtighed. Det gælder blandt andet vægtløftning, svømning og sprint-discipliner, siger Nikolai Nordsborg.

Nemmere opbevaring

Med den nye teknik med de tørre bloddråber og forskernes nye analysemetode, vil vi, ifølge Nikolai Nordsborg, ikke bare kunne teste mange flere, men også spare en masse tid.

- I modsætning til at tisse i en kop, hvor du skal vente i timevis, og en kontrollant også skal vente i timevis på stedet, tager sådan en prøve her kun fem minutter, siger Nikolai Nordsborg og fortsætter:

- Når du tager blod eller urin skal det desuden opbevares på køl, og det skal sendes og analyseres indenfor 48 timer. De tørre blodprøver kan du sådan set bare putte i en kuvert og sende med posten.

Et stykke vej endnu

Organisationen WADA planlægger at teste 'Dried Blood Spot-metoden’ allerede ved dette års OL i Tokyo. Det betyder, at den danske analysemetode måske bliver brugt.

- WADA har godkendt metoden, så hvis man finder noget ved at bruge den her metode, kan vedkommende blive dømt for det, siger Nikolai Nordsborg.

Om metoden bliver en fast del af dopingprogrammet, er svært at svare på nu. For selvom forskningen er på plads, er der stadig en lang proces i udrulningen.

- Der er et stykke vej fra, at WADA tager teknologien ind og godkender den til, at den bliver til noget, alle dopinglaboratorier rent faktisk skal benytte sig af, siger Nikolai Nordsborg og fortsætter:

- Det er en politisk beslutning, som blandt andet handler om, hvordan de lokale muligheder er, hvordan kapaciteten er i laboratorierne, og om teknologien er der.

Facebook
Twitter