OL 2021 er stadig corona-truet: 'Vi skal tænke i alternativer'

Der er stadig stor bekymring, om OL kan gennemføres efter planen næste år i Japan, da coronavirusset stadig ikke er under kontrol i hele verden.

OL er i første omgang blevet flyttet fra sommeren 2020 til næste år. (Foto: Issei kato © Scanpix)

De japanske

OL
-arrangører kan få store problemer med at afvikle legene næste år på grund af coronapandemien.

Det mener John Coates, der er formand for koordineringsudvalget i Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

Han står i spidsen for IOC's inspektionshold i Tokyo.

- Vi har reelle problemer, fordi vi har

atleter
, der kommer fra 206 forskellige nationer.

- Torsdag var der over 10.000 nye smittetilfælde i Brasilien. Meget få lande er lige så langt fremme i at

håndtere
dette som Australien, siger Coates ifølge Reuters.

Brasilien, som bliver nævnt, registrerede næsten 20.000 smittede på et

døgn
onsdag og næsten 18.000 torsdag. I alt er over 310.000 smittet og 20.000 døde i Brasilien.

John Coates er bekymret for, at coronavirusset også kan forpurre OL i 2021. (Foto: Denis Balibouse © Scanpix)

Coates, der også er præsident for Australiens olympiske komité, mener, at man må gå ud fra, at der ikke er fundet en coronavaccine, eller også vil der ikke være tilstrækkelige mængder inden sommer-

OL
.

Tidligere har Japans premierminister Shinzo Abe meddelt, at

OL
ikke kan udskydes en gang mere, som det allerede er blevet fra den oprindelige dato i 2020 til sommeren 2021.

-

Premierminister
Abe siger, at legene kun vil finde sted i 2021. Vi kan ikke
udskyde
OL
igen.

- Og vi er nødt til at formode, at der ikke vil være en

vaccine
, eller at man ikke har nok af den til at dele ud til hele verden, siger Coates.

Planlægge et anderledes OL

Over fem millioner mennesker er smittet med coronavirus i verden, og over 333.000 er døde.

Ifølge Coates er Japan i oktober nødt til at planlægge et anderledes

OL
, hvis der stadig ikke er tegn på, at coronavirusset er
udryddet
eller på vej væk inden legene.

Der skal tages stilling til en række spørgsmål, mener IOC-veteranen.

- Sætter vi den olympiske by i karantæne? Kommer alle

atleter
i karantæne, når de sætter deres fødder i den olympiske by?

- Skal vi forbyde tilskuere på

OL
-arenaerne? Skal vi adskille
atleter
fra mixed
zone
, hvor
medierne
befinder sig?

- Vi har en hel række scenarier, vi skal

håndtere
i år, hvor vi forudsætter, at legene stadig vil finde sted for atleterne næste år. Men det kan blive et meget anderledes
OL
, end vi er vant til, advarer Coates.

/ritzau/