ANALYSE Tomrummet efter Oscar Pistorius

Der er ingen superstjerne ved dette PL. Heldigvis har Danmark stadig store profiler.

Oscar Pistorius alias Blade Runner var i mange år handicapidrættens eneste superstar. Men når De Paralympiske Lege afvikles i Rio de Janeiro, sidder sydafrikaneren i fængsel.

En af de helt store forskelle på De Paralympiske Lege, der begynder i Rio de Janeiro sent i aften, og dem for fire år siden i London, er, at der denne gang ikke er en stor superstjerne, som rækker langt udover handicapidrættens rækker.

Superstjernen i London i 2012 var sydafrikaneren Oscar Pistorius, der både på og uden for banen leverede varen. Han vandt guld på favoritdistancen 400 meter og på 4x100 meter samt sølv på 200 meter.

Og efter finalen på den sidstnævnte distance langede han ud efter guldvinderen Alan Fonteles Cardoso Oliveira fra Brasilien, fordi han mente, at denne havde for lange blades - altså kunstige ben - hvilket skabte en god og berettiget debat i mange medier verden over.

Oscar Pistorius jubler, da han vinder finalen på 400 meter ved De Paralympiske Lege i 2012. (Foto: ANDREW WINNING © Scanpix)

Men Oscar Pistorius med tilnavnet Blade Runner var ikke en superstar, bare fordi han var en verdensklasseløber - uden ben. Han var det først og fremmest på grund af sin historie.

Kort fortalt blev Oscar Pistorius berømt, fordi det internationale atletik-forbund IAAF nægtede ham deltagelse ved VM og OL, fordi forbundet mente, at hans blades var en hjælp.

Kom alligevel til OL

Han gik derpå til sportsdomstolen CAS, som gav ham ret til at deltage på lige fod med raske løbere, og derfor endte han med at deltage ved VM i atletik i 2011, hvor han var med til at vinde bronze på 4x400 meter, og OL i London i 2012.

Den samlede pakke gjorde ham altså til handicapidrættens første globale superstjerne med alt, hvad der fulgte med.

Men så kom tragedien. Oscar Pistorius skød og dræbte sin egen kæreste, hvilket ifølge hans eget udsagn var et uheld - han troede, der var tale om en indbrudstyv. Men det troede man ikke på i retten, og han afsoner nu en fængselsstraf på seks år.

Oscar Pistorius under retssagen, der begyndte i 2013. Det var 14. februar samme år, han dræbte sin kæreste, Reeva Steenkamp. (Foto: SIPHIWE SIBEKO © Scanpix)

Med andre ord har handicapidrætten mistet, hvad der svarer til, at atletikken mistede Usain Bolt, og her forud for aftenens åbningsceremoni er der ikke eneste para-atlet, som internationalt set for alvor er kendt - uden for handicapidrætten.

Hvis Usain Bolt stoppede

Men hvis Usain Bolt stoppede karrieren, ville atletikken stadig have gavn af hans historie og den glans, han som pensionerede løber fortsat ville kaste over diverse begivenheder ved tilstedeværelse.

Sådan er det ikke med Oscar Pistorius. Omtalen af sydafrikaneren og hans præstationer vil altid have et tragisk skær.

Det vil naturligvis være godt, hvis handicapidrætten får en ny global stjerne. Men det er ikke sikkert, der kommer en foreløbig. Faktisk er der ingen garanti for, at der igen kommer en af samme kaliber som Oscar Pistorius.

Jackie Christiansen under PL-finalen i kuglestød i Beijing i 2008. (Foto: DAVID GRAY © Scanpix)

I Danmark har vi også sagt farvel til det største (danske) handicapidrætsnavn, nemlig Jackie Christiansen, der har vundet guld i kuglestød ved de tre seneste Paralympiske Lege. Her er der dog ikke tale om nogen tragiske omstændigheder. Allerhøjst lidt ærgerlige omstændigheder.

Jackie Christiansen er en af de største

Den nu 39-årige Jackie Christiansen stoppede i begyndelsen af året sin aktive karriere, fordi den kuglestødsklasse, han var med i, er blevet nedlagt - så han ville få langt sværere ved at få succes.

Men han er stoppet på toppen, og han vil altid have status som en af Danmarks største handicapidrætsudøvere nogensinde.

Allerstørst er i mine øjne dog fortsat kørestolsfænomenet Connie Hansen, der vandt ni PL-guldmedaljer fra 1984 til 1992.

Men heldigvis har den hjemlige handicapidræt fortsat store profiler.

Daniel Wagner Jørgensen bliver her tildelt Kulturministerens Handicapidrætspris 2014. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

De p.t. nok største er bordtennisspilleren Peter Rosenmeier, der vandt PL-guld i 2008, og Daniel Wagner Jørgensen, der både er sprinter og længdespringer.

Ved PL i London 2012 vandt han blot 19 år gammel lidt overraskende bronze i længdespring, hvor han også har haft verdensrekorden. Og ved VM i fjor vandt han sølv i længdespring samt bronze på både 100 og 200 meter.

Når man tænker på, hvor ung Daniel Wagner Jørgensen er, og hvor godt han har det med medierne, ligner han en mand, der mange år ud i fremtiden vil være en stor profil og dermed en gave til handicapidrætten.

Fem medaljer er målet

Faktisk er Daniel Wagner Jørgensen ofte blevet kaldt for "Danmarks Blade Runner", men den titel har ikke den samme klang som tidligere.

Annika Lykke Dalskov vandt sølv og bronze ved PL i Beijing i 2008 samt to gange bronze i London fire år senere. (Foto: Preben B. Søborg/Sports Foto © Scanpix)

Annika Lykke Dalskov, der ved både PL i 2008 og 2012 vandt to medaljer i dressur, er ligeledes blandt de større profiler. Men hun mangler nok lige det sidste, før hun for alvor er kendt af mange uden for handicapidrættens kredse. Men det kommer måske i Rio de Janeiro, hvor hun ved åbningsceremonien er Danmarks fanebærer.

Dressurrytteren er desuden en af dem, der skal sørge for, at Danmark henter de fem medaljer, som er den officielle målsætning. Og set med danske øjne vil det mere end noget andet naturligvis være de danske deltagere - der er 21 i alt - og deres jagt på succes, som bliver interessant at følge frem til den 18. september, hvor legene lukker.

Ikke mindst fordi der blandt de øvrige deltagere ikke længere er et globalt trækplaster.

Den 21. september sluttede De Olympiske Lege i Rio de Janeiro. I aften er det så De Paralympiske Lege, der begynder. (Foto: FABRIZIO BENSCH © Scanpix)

Herunder kan du skrive, hvad du ser mest frem til ved De Paralympiske Lege?

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter