Danmarks yngste bærer Dannebrog når PL lukkes

Bordtenniskometen Sophie Walløe bliver fanebærer ved afslutningsceremonien.

Sophie Walløe afslutter sit første PL som fanebærer.

Danmarks yngste PL-deltager i Rio kommer til at bære Danneborg under afslutningsceremonien søndag aften. Det skriver Parasport Danmark i en pressemeddelelse.

16-årige Sophie Walløe spillede en flot, flot bordtennisturnering, hvor hun desværre tabte bronzekampen. Men selvom det ikke blev til medalje, så er det Walløes flotte præstationer, der har sikret hende fanen søndag aften.

- Sophie har taget os alle med storm. Hun har spillet en flot turnering, og hun har potentiale til endnu mere. Samtidig har hun været en fornøjelse at have med på holdet. I London bar Jonas Larsen den danske fane under afslutningsceremonien, og den gang håbede vi, at Jonas ville tage det næste skridt og vinde medalje i Rio. Det har han gjort, og vi håber selvfølgelig, at historien gentager sig med Sophie om fire år, siger PL-chef de mission Michael Møllgaard Nielsen.

Sophie Walløes plads i semifinalen ved at slå den australske OL-spiller Melissa Tapper, som hun aldrig har slået tidligere. Derfor ser Walløe også tilbage på PL i Rio med glæde:

- Det har været en helt vild turnering for mig, og at blive udnævnt som dansk fanebærer er et fedt punktum for PL og en stor ære, siger Sophie Walløe.

Afslutningsceremonien sendes direkte på DR3 søndag aften fra klokken 00.50.

Facebook
Twitter