Peter Rosenmeier slog Alvaro Valera Munoz Vargas i finalen i klasse 6 i bordtennisturneringen ved legene i Rio de Janeiro og kan dermed kalde sig paralympisk mester. Rosenmeier vandt med cifrene 5-11, 12-10, 6-11, 11-9 og 11-6.
Valera kom bedst ud til første sæt, hvor Rosenmeier lavede flere fejl. Spanieren kunne relativt ubesværet sikre sig sættet med 11-5.
I andet sæt begyndte Rosenmeiers baghånd at fungere og danskeren bragte sig foran med 4-1. Valera kom tilbage og var med til 10-10, inden Rosenmeier tog to point i træk og dermed sættet med 12-10.
Valero fik dog hurtigt samlet sig selv op og startede tredje med to fremragende server. Spanieren fortsatte de gode takter og bragte sig lynhurtigt på 7-2.
Dette kom Rosenmeier sig aldrig over Valero vandt sættet med 11-6.
Flot dansk comeback
I fjerde sæt fik Peter Rosenmeier igen spillet sig tilbage i opgøret. Efter en flot duel bragte danskeren sig på 6-4 og føringen holdt sættet ud.
Rosenmeier bragte sig på 9-5 og på sin tredje sætbold sikrede han sig sættet med 11-9.
I femte og afgørende sæt kom Rosenmeier igen godt fra start. Efter få minutters spil bragte Rosenmeier sig på 5-1.
Valera var dog ikke slået og fik reduceret til 6-5.
Peter Rosenmeier bevarede roen og tilspillede sig fire matchbolde, og på den først eaf slagsen sikrede han sig guldet.