De Paralympiske Lege begyndte som et kørestols-ræs for sårede soldater

En stædig jødisk læge skabte med et lille kørestols-ræs grobunden for den kæmpe idrætsbegivenhed, som De Paralympiske Lege er i dag.

I begyndelsen var de Paralympiske Lege kun åbne for kørestolsbrugere: Her ses bueskytter i 1953. (Foto: Edward G. Malindine © (c) Getty images)

I 1943 fik Ludwig Guttmann en særpræget forespørgsel: den tyske læge skulle lede et nyt nationalt center for rygmarvsskader.

Briterne forventede nemlig at mange soldater ville komme hjem med skader, når D-dag ramte tyskerne i 1944.

Ludwig Guttmann var tysk jøde og flygtet med sin familie til England i 1939, og nu skulle han altså stå i spidsen for at lappe de soldater sammen, der havde været ude for at slå hans landsmænd ihjel.

Normalt lå patienter med rygmarvsskade i gips fra top til tå bag et forhæng, og de døde som regel i løbet af få måneder af urinvejsinfektioner, liggesår eller lungebetændelse.

Det skulle der laves om på, og Ludwig Guttmann begyndte en helt ny tilgang til behandlingen.

Den indebar blandt andet, at patienterne blev vendt for at undgå liggesår og kom igennem genoptræningsprogrammer.

Lægen Ludwig Guttman flygtede fra Tyskland til England. Her fik han idéen til Stoke Mandeville Games, der sidenhen har udviklet sig til de Paralympiske Lege. (© creative commons)

Guttmans metoder var en landvinding for personer med handicap, fortæller Karl Wilhelm Nielsen, der er formand i Dansk Handicap Idræts-Forbund.

- Han krævede jo, at man pressede patienterne til at komme op af sengen og komme over i en kørestol, hvor de kunne bygge videre på et aktivt liv. I første omgang i idrætten. Men der er da ingen tvivl om, at det har været afsæt til endnu mere for de mennesker og et nyt liv, de sikkert havde droppet tanken om, siger han.

Kørestolsræs og fadøl

Da OL i 1948 skulle afholdes i London fik Guttmann en idé. Han ville lave et kørestolsløb for sine patienter på samme tid som legene fandt sted.

Der var i alt seksten deltagere i konkurrencen, der blev kaldt Stoke Mandeville Games.

De Paralympiske Lege begyndte som Stoke Mandeville Games efter Anden Verdenskrig, og her er det et hollandsk og britisk hold, der dyster i legene i 1953. (Foto: MacGregor © Getty Images)

Begivenheden blev i de kommende år gentaget med jævne mellemrum og voksede sig større.

Ludwig Guttmanns datter, Eva Loeffler, husker stadig den gode stemning der prægede begivenheden.

- Der var en dejlig atmosfære ved konkurrencerne, og jeg kan huske, at der altid var en stor fest den sidste aften. Jeg gik som regel rundt med en bakke og delte masser af fadøl ud, og alle blev meget glade, har Eva Loeffler udtalt.

Den Internationale Olympiske Komité blev så småt nysgerrige efter, hvad der foregik i Stoke Mandeville.

Og da OL fandt sted i Rom i 1960 blev Stoke Mandeville Games flyttet og afholdt i den italienske hovedstad med cirka 400 kørestolsbrugere som deltagere.

Det er senere blevet betragtet som de første Paralympiske Lege.

Den stædige tysker fik legene til at vokse

Forholdene dengang var ikke de moderne lege, vi kender i dag.

Ifølge et interview BBC har lavet med en af de britiske deltagere fra dengang, så blev de og deres kørestole løftet om bord på flyet til Rom med en gaffeltruck. De boede i det italienske militærs barakker og måtte bæres rundt af soldater, da lifte elevatorer og andre handicap-venlige installationer ikke fandtes.

I 1960 blev de første Paralympiske Lege afholdt i Rom. Dengang var det kun kørestolsatleter, der kunne deltage, og her er det det italienske hold, der stiller op til fotografering. (Foto: KEYSTONE © Getty Images)

Stoke Mandeville Games var op igennem 1960’erne og i starten af 70’erne en årlig begivenhed, der hvert fjerde år flyttede væk fra hjemstavnen og blev - med undtagelse af i 1968 - afholdt i samme land som de Olympiske Lege.

Dengang var det kun kørestolsbrugere, der deltog.

Men de Paralympiske Lege begyndte i 1976 at inddrage andre grupper af handicappede, og fik dermed det format vi kender i dag. Navnet Paralympics fik legene dog først i 1988.

Formanden for Dansk Handicap Idrætsforbund, Karl Wilhelm Nielsen, deltog i Paralympics i 1976 og tidligere også i Stoke Mandeville Games. Han husker konkurrencerne som en stor øjenåbner.

- Vi fik virkelig øjnene op for, hvad handicapidrætten kunne bruges til. Det var en kolossal inspiration. Der var jo lande, der var meget længere fremme, end vi var i Danmark.

- Der er ingen tvivl om, at de krigsførende nationer tog den opgave meget alvorligt. En nation som Israel var utroligt dominerende, forklarer Karl Wilhelm Nielsen.

Guttmanns datter: Far ville være stolt

Ludwig Guttmann nåede at opleve kronen på sit eget værk i 1976, men døde i marts 1980 i en alder af 80 år. Og Karl Wilhelm Nielsen er ikke i tvivl om, at hans hårde stædige arbejde har betydet meget for handicappede over hele verden.

- Det var hans idégrundlag, der var den drivende kraft for legene. Idéen om at man skal give personer med et handicap et aktivt liv også i idrættens verden var hans vision, og det er den, man har bygget videre på.

- Han startede med skader i ryggen, men det har udviklet sig til andre handicapgrupper, fordi de blev involveret i handicap OL, siger Karl Wilhelm Nielsen.

Ludwig Guttmanns dater Eva Loeffler har været involveret i handicapidræt siden den spæde start. Blandt andet har hun været formand for Britisk Kørestol Sport Forbund.

Hun husker ifølge BBC, at hendes far var meget stolt, da han overværede legene i 1976.

Og hun ved, at han ville være stolt, hvis han så, hvad legene er blevet til. Det forklarede hun til BBC ved legene i London i 2012.

- Det er ikke handicappede mennesker, der dyrker sport. Det er sportsfolk, der bare tilfældigvis er handicappede.

De Paralympiske Lege bliver i år afholdt den 7.-18. september i Rio.

4 forbløffende facts fra handicap-idrættens verden

  • Hele 4.022 deltagere fra 160 forskellige lande deltager.

  • Ntando Mahlangu er den yngste deltager ved dette års lege. Han er blot 14 år.

  • I 1988 deltog den kun 12-årige brite Joanne Rout. Hun snuppede tilmed en guldmedalje i svømning.

  • I 1904 vandt George Eyser seks medaljer på én dag i gymnastik - heraf tre i guld. Han havde kun ét ben. Og det var vel at mærke ved OL - ikke para-OL.

Kilder: Huffington Post, Rio2016.com, theatlantic.com, BBC, BBC, Paralympic.org og The Guardian.

Facebook
Twitter