Dressurrytteren Susanne Sunesen sikrede Danmark medalje nummer tre, da hun i mesterskabsklassen i grad 3-klassen løb med sølvmedaljen.
Og den flotte præstation havde ikke bundfældet sig, da vores reporter i Rio de Janeiro fangede hende efter medaljeoverrækkelsen.
- Det er kæmpe, kæmpe stort. Jeg er mega glad. Det er ikke helt gået op for mig endnu, men det gør det jo nok.
- Jeg havde en rigtig god tur derinde i dag og så er det bare dejligt, at det giver noget om halsen, lød det fra Susanne Sunesen.
Red hvert et skridt
Den danske sølvmedaljevinder havde gennem hele ridtet en følelse af, at hun havde gang i noget stort.
- Det vi havde snakket om, det lykkedes derinde. Jeg føler, at jeg red hvert et skridt, som hesten tog, lød det efter medaljeceremonien fra Susanne Sunesen.
Kommer du til at sove med sølvmedaljen om halsen i nat?
- Ja. Er det ikke det, som man skal, sluttede Susanne Sunesen.
Se interviewet med den danske sølvmedaljevinder i playeren øverst i artiklen.