Fælles for bordtennisspillerne ved de paralympiske lege er, at de alle har fighterhjerte ud over det sædvanlige.
Fysisk er der til gengæld stor forskel på atleterne - selv inden for de samme klasser.
I bordtennis er spillerne nemlig inddelt ind i 10 forskellige grupper på baggrund af fysik, så atleterne kan konkurrere på lige vilkår ud fra deres handicap.
Gruppe 1 til 5 er for de siddende spillere, mens gruppe 6 til 10 er for spillere der står op.
Egypter med battet i munden
Også selvom man går på krykker, eller ikke har nogen arme – som egypteren Ibrahim Hamadtou, der spiller med battet i munden.
Danske Peter Rosenmeier, der har både arm- og ben-defekter, er placeret i den stående gruppe 6, der er for spillere med de mest hæmmende handicaps. Nøjagtig som landsmanden Michal Jensen i øvrigt er.
Danmarks kvindelige deltager i bordtennisturneringen i Rio - Sofie Walløe - er født med hofteskred. Hun er derfor placeret i den gruppe med de mindst hæmmende handicaps.
Det hele er gjort før at gøre kampene mere lige - men uanset hvad, så er det dybt imponerende at se bordtennistalenterne folde sig ud.
Se indslaget om inddelingen af bordtennisspillerne i playeren øverst i artiklen.
Du kan herunder også se en introduktionsvideo til bordtennissporten ved PL: