VIDEO Se Caroline Nielsens ridt i dressur

På hesten Leon red Caroline Nielsen et glimrende ridt i dressur-konkurrencen ved PL og sluttede på en sjetteplads.

I går blev det til en dansk medalje i dressur ved de paralympiske lege i Rio, da Stinna Tange nappede en bronze.

Og i dag var det så Caroline Nielsens tur til at komme i aktion i den individuelle konkurrence. Her red danskeren sig til en score på 69,057 på hesten Leon.

- Jeg er fuldt ud tilfreds. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne. Det har været et turbulent PL for mig, som starter med en hest, der ikke bliver godkendt af dyrlægen i første omgang, siger Caroline Nielsen.

- Men i dag har jeg gjort alt, hvad jeg kunne, og at dommerne ikke gav mig helt den karakter, jeg havde håbet på, det er der ikke så meget at gøre ved.

Selvom det er en glimrende score, var det ikke nok til en medalje. Nielsen sluttede midt i feltet på en sjetteplads.

Facebook
Twitter