De danske speedskatere skal på isen: Det skal du vide om massestart

Den kaotiske og spændende massestart i speedskating er tilbage på det olympiske program med tre danskere til start.

Udbrud, pointspurter og styrt er noget af det, man kan glæde sig til, når massespurten vender tilbage til det olympiske program. (Foto: FABRIZIO BENSCH © Scanpix)

Det kræver udholdenhed, det kræver snilde, det kræver sprintevner, og så kræver det, at du kan holde dig på benene i positionskampen mod de andre atleter.

Massestarten i hurtigløb på skøjter - speedskating på lang bane - er tilbage på det olympiske program efter 86 års fravær, og der er masser at glæde sig til.

Ikke alene stiller tre danskere, der har en lille omend realistisk chance for en topplacering, til start, men samtidig er det en utrolig spændende og intens omgang, der kræver, at man som tilskuer holder tungen lige i munden.

Her er alt, hvad du skal vide om massestarten.

16 omgange og 3 pointspurter undervejs

Der kan være op til 24 på banen ad gangen, men ved OL køres der to semifinaler med 12 i hver, hvoraf de otte bedste i hver semifinale går videre til finalen. Løberne starter i rækker, og deres startsposition afgøres af deres rangering.

De skal køre 16 omgange på den 400 meter lange bane, som sammenlagt løber op i 6.400 meter. Det er altså en af de længste discipliner i speedskating, og det kræver derfor udholdenhed, hvis man skal kunne følge med hele vejen.

I første runde må der ikke overhales, og løbet sættes derfor frit med en klokke, når løberne har tilbagelagt de første 400 meter.

For at tilføre ekstra drama er der lagt pointspurter ind undervejs, helt præcist tre af slagsen udover den afsluttende spurt om sejren. Pointene vil ikke være nok til at kunne ændre på, at de tre første over målstregen tager henholdsvis guld, sølv og bronze, men pointene vil kunne rykke rundt på de resterende placeringer.

Det taktiske spil

Massestarten kendes fra det vinterolympiske program også inden for skiskydning og langrend, men i speedskating har det også mange ligheder med cykelløb, herunder især pointløbet i banecykling.

Der er taktik, spurter og udbrud, og feltet inkluderer derfor også både sprintere og mere langtidsholdbare løbere, hvoraf nogle satser på at vinde i et udbrud, mens andre satser på at være hurtigst på stregen.

Det hele starter som regel med et stort felt, der holder sig samlet et stykke hen i løbet, mens det rigtig begynder at blive taktisk på de sidste to omgange. Mange løbere forsøger undervejs at stikke af fra feltet, ligesom vi kender det fra cykelløb.

Og taktikken er generelt rigtig vigtig. Det er langt fra altid den hurtigste, der vinder, men ofte dem, der spiller deres chancer rigtigt.

Da der er relativt mange løbere på banen på en gang, er positionskampen en essentiel del af massestarten. I de mange sving ligger løberne helt tæt i kampen for at sikre sig de gode pladser i feltet, og derfor er styrt og sammenstød også en stor del af sporten.

Massestarten tilbage på programmet

Massestarten var senest på OL-programmet helt tilbage i 1932 i Lake Placid. Senest er det blevet testet til ungdoms-OL i Lillehammer i 2016 og i Innsbruck i 2012.

I Lillehammer løb Sydkorea både med sejren på herre- og damesiden, og der er derfor store forventninger fra hjemmepublikummet, som helt sikkert kommer til at skabe en stemningsfuld ramme for konkurrencen.

Det får tre danskere fornøjelsen af at tage del i, når Elena Riga, Stefan Due Schmidt og Viktor Hald Thorup stiller til start. Især Elena Rigas er værd at holde øje med, da hun kort før årskiftet sikrede sig en sølvmedalje ved et World Cup-stævne i Calgary i Canada.

Du kan se massestarten live på DR1 lørdag klokken 11.55.

Facebook
Twitter