Den store olympiske fest: Alle vil med – ingen gider holde den

Den Internationale Olympiske Komité har svært ved at finde olympiske værtsbyer. De skyhøje omkostninger skræmmer, og der er ikke folkelig opbakning til at få et OL til byen.

Det ser flot ud, når OL skydes i gang, men prisen for at afholde legene skræmmer potentielle værtskandidater væk. (Foto: Toby Melville © Scanpix)

Vi kender det alle. Årets største fest skal afholdes, alle glæder sig, men ingen gider være vært. Bøvlet med at lægge hus til og stå for oprydningen er ikke tiltalende, og de tre-fire poser pant, man står tilbage med om søndagen, er slet ikke er nok til at dække udgifterne.

Det er lidt det samme med OL – bare i større skala. Før i tiden var det nemt at finde værter til OL, men sådan er det ikke længere, og Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har specielt svært ved at finde værter til vinter-OL.

Det er især de økonomiske omkostninger og manglende opbakning fra befolkningen, der er årsagerne til, at verdens byer ikke bider på, når verdens største sportsbegivenhed byder sig til.

Senest har en meningsmåling i Sverige vist, at hvis den svenske hovedstad, Stockholm, vil byde på at afholde vinter-OL i 2026, så sker det uden opbakning fra flertallet i den svenske befolkning.

53 procent af de adspurgte svenskere mener ikke, at Sverige skal søge om at få legene. 34 procent vil gerne have vinter-OL til Sverige, mens de resterende er ligeglade.

Kazakhstan eller Kina

Da IOC for få år siden skulle finde værten for vinter-OL i 2022, faldt seks interesserede europæiske byer fra, og det efterlod IOC med kun to kandidater: Almaty i Kazakhstan og Beijing i Kina.

Ingen af de to lande har stolte vintersportstraditioner, og begge lande styres på måder, der ikke altid stemmer overens med den olympiske ånd. Beijing vandt knebent, og det fik alarmklokkerne til at bimle i IOC-hovedkvarteret i Luzern, Schweiz, fortæller John Coates, der er IOC-medlem og tidligere vicepræsident i komiteen.

- Budrunden til 2022 skabte fokus på problemet med at tiltrække byer, især vinterbyer. Vi var nødt til at gøre noget for at bringe udgifterne ned.

Coates fortæller, at IOC er i gang med en gennemgående reform i forhold til, hvordan legene bliver præsenteret over for potentielle værtsbyer og deres indbyggere.

IOC har blandt andet fokus på økonomiske nedskæringer for at at ændre indtrykket af, at IOC presser værtsbyerne til at bygge nye sportsfaciliteter, der efterfølgende står og falder hen som ”hvide elefanter”.

Flere af de faciliter, der blev bygget til OL i Rio i 2016, står i dag og forfalder som såkaldte "hvide elefanter". Her er det det olympiske svømmestadion. (Foto: Pilar Olivares © Scanpix)

IOC håber, at man ved hjælp af en mere åben dialog kan komme nogle af de store udgifter til livs og dermed holde omkostningerne ved et værtsskab nede. Chicago, som tabte buddet om OL i 2016, har brugt over en halv milliard på papirarbejde og konsulenter, og byen tabte alligevel til Rio de Janeiro.

Deadlinen koster penge

Ifølge Forsknings- og analyseleder på Sportens Analyseinstitut, Rasmus Storm, så er der flere grunde til, at udgifterne altid bliver så høje.

Han fortæller blandt andet, at IOC har monopol på legene, som er en stor seer- og tilskuermagnet. Derfor har komiteen været vant til at diktere, hvilke forhold OL skal afholdes under, og der har kravene til nye og store sportsfaciliteter været på listen.

Men også andre ting spiller ind.

- Der er en deadline. Når hele verden kommer på besøg, så er man nødt til at have tingene klar, og det betyder, at når man allerede i optakten bliver forsinket, så er man nødt til at hyre nye og dyrere folk ind til at bygge færdigt, og så stiger prisen, siger han.

- Selv om der flere gange har været gengangere blandt værtsbyerne, så er det jo typisk ”nybegyndere”, som bliver sat til det. Og det er jo meget komplekst at lave de her ting. Den cocktail er med til at øge den meget store omkostning, der typisk er forbundet med at afholde et OL.

Overskud i Los Angeles

Et af de eneste OL, der er blevet afholdt, hvor værtsbyen er endt med et overskud, var i 1984, hvor Los Angeles var vært for sommer-OL. Men det er der ifølge Rasmus Storm også en forklaring på:

- Man endte med at stå kun med én by, der ville afholde det, og så kunne Los Angeles stille nogle betingelser for, hvordan det skulle gøres. Det betød blandt andet, at man brugte eksisterende faciliteter. Derfor blev det så billigt, siger Rasmus Storm.

Den brasilianske by Rio de Janeiro brugte omkring 80 milliarder kroner på værtsskabet i 2016, men flere anslår dog, at beløbet nærmere er i omegnen af 120 milliarder kroner. Rio de Janeiros guvernør måtte op til OL erklære undtagelsestilstand for at sikre de sidste midler til legene.

Montreal havde i 1976 en budgetoverskridelse på 720 procent, som det tog 30 år at betale tilbage. Og vinter-OL i Sotji i 2014 endte med en pris på næsten 300 milliarder kroner.

Legene i Sochi i 2014 blev de dyrest til dato med en pris i omegnen af 300 milliarder kroner. (Foto: Shamil Zhumatov © Scanpix)

Den pris fik en del, især nordamerikanske og europæiske, byer til hurtigt at skrinlægge alle planer og drømme om at se den olympiske ild brænde over deres by.

Kina brugte mere end 200 milliarder kroner på sommer-OL i Beijing, og skal nu have den store pengepung frem igen, når byen skal være vært for vinter-OL i 2022.

Ingen byer har endnu officielt ansøgt IOC om at være vært for legene om otte år, men fire byer har vist interesse: Stockholm i Sverige, Calgary i Canada, Sion i Schweiz og Sapporo i Japan.