Mistede sin søster under OL - seks år senere indfriede han sit løfte til hende

Amerikanske Dan Jansen var et skøjtefænomen, da han i 1988 skulle kæmpe om OL-guld. Søsteren Janes død ændrede alt.

14. februar 1988. Dan Jansen er klar til at skrive sig ind i de olympiske historiebøger som guldvinder.

Han har fire år tidligere været med ved legene i Sarajevo for at lære. Nu står den 22-årige topatlet som guldfavorit i Calgary.

Kort inden OL har han vundet verdensmesterskaberne i sprint og kan dermed kalde sig verdens hurtigste mand på skøjter. Men Dan Jansen har andet at tænke på.

Hans storesøster Jane er alvorligt syg.

Et år tidligere har hun fået konstateret leukæmi, og sygdommen har udviklet sig aggressivt og svækket den 27-årige mor til tre kraftigt. Derfor ligger Jane indlagt på Memorial Hospital i byen West Allis i Wisconsin, da lillebror Dan skal dyste ved legene i Calgary.

På dagen hvor Dan Jansen skal konkurrere i favoritdistancen på 500 m, får han opkaldet: Jane er død.

Gennem hele sin sygdom har hun fastholdt, at Dan skal blive ved med at konkurrere - også da hun ligger på sit dødsleje.

Derfor er Dan Jansen fast besluttet på at deltage ved OL og lover at vinde guld for søsteren Jane:

Dan Jansen er ikke sig selv, da han træder ind på isen i skøjtearenaen i Calgary. Blot få timer efter at have fået beskeden om sin søsters død lider han sit første olympiske nederlag. Det skal vise sig ikke at blive hans sidste.

- Det var ikke Dan, som skøjtede. Det var hans krop, men det var ikke ham; manden var i chok, har Peter Mueller, som senere hen blev træner for Dan Jansen, forklaret til New York Times.

Han oplevede på tætteste hold, hvordan Dan Jansen nærmest blev ramt af en olympisk forbandelse.

Fire dage efter sit styrt på 500 m skal Dan Jansen dyste på 1000 m. Han lægger ud i rekordfart, men kort før mål går det galt:

15. februar 1992. Fire år efter at have gennemlevet sit livs hårdeste konkurrencedage er Dan Jansen tilbage ved de olympiske lege.

Han er igen blandt de absolutte favoritter i Albertville og skal endnu engang starte med sin stærkeste distance: 500 m.

Og denne gang fuldfører han også løbet. Men endnu engang skuffer han: Dan Jansen slutter som nummer fire. Og det fortsætter.

Tre dage senere stiller han op i 1000 m og slutter helt uhørt som nummer 26.

Dan Jansen under legene i Albertville i 1992 (Foto: Dave Caulkin)

14. februar 1994. Dan Jansen er tilbage til sit fjerde og sidste OL. Få uger inden legene i Lillehammer har Dan Jansen sat ny verdensrekord på 500 m med tiden 35,76 sekunder.

Han er i forrygende form, men må igen igen se nederlaget i øjnene: Han slutter skuffende på en samlet 8. plads på 500 m.

Fire dage senere - d. 18. februar 1994 - står Dan Jansen klar til at dyste for sidste gang ved et OL. Det er hans ottende olympiske konkurrence.

Han har endnu ikke vundet en medalje.

Søsterens død og Dan Jansens styrt seks år tidligere står som billedet på skøjtefænomenets olympiske karriere.

Nu har han kun 1000 m tilbage til at redde æren:

Dan Jansen brager igennem med sit livs 1000 m-løb.

Han vinder olympisk guld. Han sætter ny verdensrekord. I karrierens sidste olympiske løb.

Norsk tv fanger Dan Jansens far, den pensionerede politibetjent Harry, på lægterne, mens familien afventer de sidste konkurrenters tid i mål.

Familien kan juble, da Dan Jansen træder øverst op på podiet og indfrier sit løfte om at vinde guld til ære for sin afdøde storesøster.

Under de sidste strofer af nationalhymnen retter Dan Jansen sit blik mod himlen og sender en hilsen.

Efter at være blevet tiljublet som olympisk guldvinder og verdensrekordholder tager Dan Jansen en æresrunde i skøjtearenaen i byen Hamar syd for Lillehammer.

Han har sin datter på armen. Hun hedder Jane.

Facebook
Twitter