VIDEO Danske Wagner lukker PL i top-10

Den danske snowboarder nåede lige knap sin målsætning i mændenes banked slalom.

Ved de paralympiske lege i Pyeongchang har vi kun haft en enkelt dansker med. Den danske atlet, Daniel Wagner, der til daglig konkurrerer i løb og længdespring, har kvalificeret sig på snowboard, og fredag morgen var han i PL-ilden for sidste gang.

Det var han i mændenes banked slalom, og danskeren kan sagtens være sin indsats bekendt. Det blev nemlig til en plads i top-10 for Wagner, der med sit første gennemløb i tiden et minut og 7,24 sekunder sikrede sig en samlet niendeplads.

Daniel Wagner havde en målsætning om top-otte i salom-konkurrencen og var dermed tæt på at indfri målet. Tidligere på ugen nåede han også til kvartfinalen i snowboard cross.

I videoen øverst i artiklen kan du se Daniel Wagners første gennemløb, hvor han satte sin bedste tid.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk