VIDEO Første medalje i 82 år: Norge vinder sølv i storslalom

Ragnhild Mowinckel vandt sølv i kvindernes storslalom. Amerikanske Mikaela Shiffrin tog guldet.

Det var også ved at være oppe over.

Sådan kan det vist bedst beskrives, da kvindernes storslalom torsdag fandt sin vinder.

Det blev storfavoritten, amerikanske Mikaela Shiffrin, der tog den samlede sejr, men det var ikke uden tæt konkurrence fra norske Ragnhild Mowinckel.

Hendes gennemløb kan du se her.

Mowinckel kom samlet set ind 0,39 sekunder efter Mikaela Shiffrin, og sikrede dermed Norge den første alpine OL-medalje for kvinder i 82 år, og den præstation var hun efterfølgende svært tilfreds med.

- Det er helt sygt. Det er uvirkeligt. Skete det virkelig?, spurgte Ragnhild Mowinckel NRK efter sit gennemløb.

- Det er en ting, jeg har drømt og håbet på i så mange år. Der er kaos nu, men det er godt kaos, sagde Mowinckel, der altså blev den første, norske kvinde til at vinde en medalje i en alpin disciplin siden Laila Schou Nielsen i 1936.