VIDEO Forstår det ikke selv: Tjekkisk snowboarder vinder sensationelt guld på ski

Ester Ledecka tog fusen på alle og snuppede guldet i Super G med en hundrededel af et sekund.

Når der køres alpint skiløb ved OL, vender de fleste øjnene mod Lindsey Vonn. Den amerikanske skilegende er altid favorit, men fredag nat måtte hun nøjes med en delt sjetteplads i kvindernes finale i Super G efter nogle fejl på sit gennemløb

Med Vonn af vejen var der plads til andre løbere, og længe lignede det, at østrigske Anna Veith skulle tage OL-guldmedaljen, men så trådt en ung tjekke frem på pisten som den 26. løber og skabte en af de største sensationer ved dette OL.

22-årige Ester Ledecka overraskede alt og alle – ikke mindst sig selv – da hun kørte Super G-pisten i tiden 1.21,11. Dermed snuppede hun guldet med bare en hundrededel af et sekund foran Anna Weith. Tina Weirather fra Liechtenstein tog bronze.

Ledecka er faktisk slet ikke så vant på skiene. I karrieren har hun nemlig primært fokuseret på snowboard, og først for to år siden debuterede hun i alpine skiløb. Hendes bedste resultat inden nattens olympiske guldmedalje var en sjetteplads ved et World Cup-stævne - og det var i styrtløb. Der er med andre tale om en næsten ufattelig overraskelse i kvindernes Super G.

I videoen øverst i artiklen kan du se Ester Ledeckas løb – og ikke mindst hendes jubel. Herunder kan du se superstjernen Lindsey Vonns løb, som altså ikke rakte til medalje.

Facebook
Twitter
Emner: