VIDEO Surprise: Ung amerikaner snupper guld i slopestyle

Den 17-årige Redmond Gerard overraskede favoritterne og sikrede det første amerikanske guld i Pyeongchang.

Finalen i slopestyle ved vinter-OL i Pyeongchang fik en højst overraskende vinder, da den blot 17-årige amerikaner Redmond Gerard kan rejse hjem guldmedaljen.

Han var på forhånd et ubeskrevet blad på højeste niveau, men på sit tredje og sidste gennemløb scorede han 87.16 point efter han blandt andet lavede en backside triple cork 14.

Undervejs lavede han flere tricks, som ingen af de øvrige konkurrenter forsøgte sig med, og det blev belønnet af dommerne.

Canadisk sølv og bronze

Han formåede at holde den canadiske forhåndsfavorit Max Parrot bag sig, og han måtte nøjes med sølv, mens bronzemedaljen blev hængt om halsen på en tredje canadier, Mark McMorris.

Finalen var på forhånd stærkt besat set fra et skandinavisk perspektiv med fire nordmænd og en enkelt svensker blandt de 12 kvalificerede, og Staale Sandbech blev den bedst placerede af dem på fjerdepladsen.

Guldmedaljen var samtidig den første til den amerikanske lejr ved denne udgave af OL.

Øverst i artiklen kan du se hele Redmond Gerards suveræne tredje gennemløb.

Facebook
Twitter