VIDEO Suveræn tysk slæde kører sig til OL-guld

Tyskland satte sig på de to øverst podiepladser i mændenes 4-mands bobslæde.

Der er fart på, når bobslæder drøner ned gennem iskanalen ved OL. Den disciplin har vores naboer mod syd, Tyskland, ualmindeligt godt styr på. Det var tydeligt ved finalen i mændenes 4-mands bobslæde.

Det hele endte nemlig med et tysk hold øverst på podiet, mens der opstod den bizarre situation, at sølvet måtte deles mellem værterne fra Sydkorea og et andet tysk team. Der køres fire heats, og man lægger alle tiderne sammen for at få det endelige resultat. Her endte det ganske usandsynligt helt lige på andenpladsen.

Guldet gik til det tyske team med Francisco Friedrich som styrmand. Hans team var hurtigst i alle fire heats, hvilket naturligvis sikrede guldmedaljen.

I videoen øverst i artiklen kan du se Francesco Friedrich og hans teams gennemløb i fjerde og sidste heat.

Facebook
Twitter