VIDEO Tysker genvinder guld i kælk i sikker stil

Natalie Geisenberger forsvarede sit guld fra OL i Sotji i kælk-disciplinen.

Det blev til dobbelt tysk metal, da kvinderne i dag var på kælken for at dyste om OL-guldet.

Her viste den forsvarende mester, Natalie Geisenberger, at hun stadig er den bedste, da hun uden at vise svaghedstegn sikrede sig endnu en guldmedalje.

Tre minutter og fem sekunder skulle hun bruge på at tilbagelægge banen, og det var 0.367 sekunder hurtigere end landsmanden Dajana Eitberger, der tog sig af sølvmedaljen.

Bronzen gik til canadiske Alex Gough.

Natalie Geisenberger blev med sejren den første kvinde med tre OL-guldmedaljer i kælk. To af dem er i den individuelle disciplin, mens den tredje er fra holdløbet i Sotji i 2014.