ANALYSE OL-flammen blafrer i brasiliansk stormvejr

OL i Rio afvikles i et land, der er ramt af politisk kaos og økonomisk krise.

Mange brasilianere har svært ved at komme i OL-humør på grund af krisen i landet. (Foto: Nelson Almeida © Scanpix)

Regnen stod ned i stænger den aften. 8. juli 2014 på den verdensberømte strand Copacabana i Rio de Janeiro.

Det var af et den slags tropiske regnskyl, der fylder gader og stræder op med vand i løbet af få minutter. Jeg bevægede mig ned mod stranden gennem folkemængden, der til gengæld strømmede væk. De fleste var klædt i gennemvåde gule og grønne fodboldtrøjer med vantro smil og en let hovedrysten.

Oppe på storskærmen lå de brasilianske nationalhelte i græsset og hulkede, og gennem de tunge regndråber flimrede de forfærdelige tal: 7-1. Den tyske fodboldmaskine havde givet de fodboldglade brasilianere et nederlag, der formentlig aldrig vil blive glemt.

Lammede brasilianere på Copacabana efter nederlaget på 7-1 til Tyskland. (Foto: Anadolu Agency © 2014 Anadolu Agency)

Sådan sluttede den første af Brasiliens to mega-events i disse år. I morgen starter næste kapitel i historien om et Brasilien i voldsom forandring: OL lander i Rio.

Optur og nedtur

Det er en fascinerende historie om kolossal optur og næsten lige så stor nedtur. Da jeg første gang landede i Brasilien for 10 år siden, var det et land i rivende udvikling.

Væksten og optimismen var tårnhøj, og der var en fornemmelse blandt brasilianerne af, at nu var det endelig Brasiliens tur. En brasiliansk guldalder var indledt.

40 millioner fattige mennesker blev de år hevet ud af usle kår via en række sociale programmer. De fik råd til eget lille hus, egen lille bil og egen - lidt større - fladskærm. Landet havde sat kursen ud af prædikatet som uland og var nu på vej til at blive et topmoderne kraftcenter for hele Latinamerika.

Lula og boom

Kaptajnen på skibet hed Lula da Silva. Den karismatiske arbejderpræsident stod sikkert ved roret og betog hele verden og det meste af Brasilien.

Lula da Silva (tv) nød stor popularitet som Brasiliens præsident. (Foto: Stringer/Brazil © Scanpix)

Og jo, der var da små røster, der hævede, at det at forære fattige mennesker en pose penge hver måned måske ikke var en holdbar løsning for Brasilien, selvom det åbenlyst gav vækst i landet.

Og jo, der var også røster, der nævnte muligheden for, at verdens boomende råvarepriser, der i den grad kom brasiliansk økonomi til gode, ikke kunne fortsætte deres himmelflugt for evigt.

Burde man ikke investere noget af overskuddet i at forbedre uddannelsesvæsenet for at sikre en mere holdbar vækst? Og var det ikke nu, at man for alvor havde råd til at rette op på et sundhedssystem, der var ved at kollapse?

Skepsis skovlet til side

Spørgsmålene var nok mange, men stemmerne spage i det store billede. Det var en bekvem virkelighed. Og en bekvem historie. Også for os europæere.

Vi fortalte gerne historien om arbejderpartiet med den sympatiske Lula, der som en moderne Robin Hood tog fra eliten og gav til de fattige brasilianere - og samtidig skabte vækst for landet.

Og den sidste skepsis blev da også nærmest skovlet til side, da det lykkedes Lula indenfor få år at skaffe både VM i fodbold og OL til Brasilien - to kæmpe og prestigefyldte skulderklap fra verdenssamfundet til Lula og Brasilien.

Alt vendt på hovedet

Nu skriver vi så den august 2016. I morgen brgynder OL - og alt er vendt på hovedet.

I sidste uge meddelte en brasiliansk dommer, at han mener, der er beviser nok til at starte en retssag mod Lula da Silva for forsøg på personligt at lægge hindringer i vejen for en kæmpe korruptionssag. Her har ledende politikere stukket penge fra det statsejede olieselskab Petrobras i egne og partikassernes lommer - en sag, hvor Lula i øvrigt selv af flere kronvidner er nævnt som arkitekten bag hele svindlen.

Lulas håndplukkede efterfølger, Dilma Rousseff, er suspenderet og midt i en historisk rigsretssag om påstået fusk med statsregnskaberne. I denne sag falder den endelig dom 29. august - bare en uge efter OL har forladt Rio igen. Dilma kalder det et maskeret statskup.

Kæmpe oppustelige dukker af Lula da Silva - i fangedragt - og Dilma Rousseff - i banditkostume - under en demonstration i Sao Paulo i marts i år. (Foto: Nacho Doce © Scanpix)

Elite hængt til tørre

Lula og Dilmas værste politiske modstander - den magtfulde parlamentsformand Eduardo Cunha - er også fjernet fra sin post på en mistanke om at have overført millionbeløb fra korruptionsmidler til en hemmelig bankkonto i Schweiz.

Og sådan kan man blive ved. Hele den politiske elite er hængt til tørre.

Man kunne også nævne de nyeste økonomiske nøgletal, der endnu en gang viser meget meget røde tal på statsfinanserne.

Tallene viser også et fald i reallønnen og en kæmpe stigning i arbejdsløsheden – på bare et år er 35 procent flere blevet arbejdsløse. Det vil sige, at over 11 procent af arbejdsstyrken nu her midt i 2016 er sat uden for døren.

Man kunne også nævne Zika-myg og underskud i samtlige delstater på listen over brasilianske problemer - men det bliver næsten for meget. Sådan har brasilianerne det også, og derfor var der så sent som i weekenden igen tusindvis af brasilianere på gaden i demonstrationer med kampråb om Dilmas afgang og om et opgør med korruptionskulturen i Brasilien.

Håb i horisonten

Så alt i alt er der ikke noget at sige til, at brasilianerne måske ikke har udvist den største begejstring for det kommende OL.

Barometeret har simpelthen stået på storm de sidste to år med fokus alt mulig andet. Alligevel er der måske et lille håb ude i horisonten, fornemmer jeg.

Mange brasilianere håber, at OL i Rio kan markere et vendepunkt for landet. (Foto: SERGIO MORAES © Scanpix)

Midt i al dårligdommen har jeg brasilianske venner, der begejstret taler om, at nu er det endelige opgør med korruptionen i gang. Det en lang og slidsom proces, men de kan i tv og aviser ugentlig se det føderale politi tage den ene politiske skalp efter den anden - og vi er efterhånden rigtig højt oppe i hierarkiet.

Derudover taler økonomer nu om, at Brasilien måske har nået bunden af den økonomiske krise sådan cirka nu. Det vil tage tid at kravle op af hullet, men allerede næste år byder måske på en lille bitte vækst i landets økonomi.

Guld i spandevis

Og så er der OL tilbage.

Hvis de brasilianske atleter begynder at hive guld hjem i spandevis, så kan OL måske på forunderlig vis markere afslutning på de sidste tre-fire års kæmpe nedtur og pege frem mod en ny tid med optur.

Selvfølgelig skal man passe på ikke at overvurdere sportens symbolik og betydning - men der var altså noget i luften i regnen over Copacabana den juli aften for to år siden. En følelse af illusioner, der blev skudt ned og en følelse af et eller andet var helt galt. Ikke kun med det elskede fodbold landshold, men med hele nationen. Det viste sig at være endnu værre end forventet.

Nu bliver spændende at se, hvad OL kan gøre ved det brasilianske humør. I morgen tændes flammen i Rio.

Facebook
Twitter