VIDEO Fremragende: Overlegne Sara Slott Petersen lunter sikkert i semifinalen

Den danske EM-guldvinder Sara Slott Petersen løb sig suverænt videre til semifinalen i kvindernes 400 meter hæk.

Den danske EM-guldvinder Sara Slott Petersen løb sig natten til tirsdag sikkert videre til semifinalen i kvindernes 400 meter hæk i tiden 55,22 sekunder.

Hun vandt sikkert sit heat, og gik nærmest i mål som sikker vinder.

Sara Slott Petersen så ud til at løbe let og ubesværet, og da hun efter sidste hæk kunne konstatere, at hun ville vinde heatet, stoppede hun nærmest op og luntede i mål.

Stina Troest er ligesom Sara Slott Petersen klar til semifinalen på kvindernes 400 meter hæk ved OL i Rio.

Det skete i kraft af Troests tid i det første indledende heat, som lød på 56,06 sekunder.

Det var den næsthurtigste tid blandt de løbere, der ikke kvalificerede sig direkte i kraft af deres placeringer i de indledende heats.

Faktisk var det 12. hurtigste tid af alle, men det skal tages med forbehold, da de bedste løbere langt fra gav sig fuldt ud og i stedet forsøgte at spare kræfter, mens Troest løb sin chance 100 procent.

Se Stina Troests heat herunder:

Facebook
Twitter