VIDEO Så fik Sølv-Sara endelig sin historiske OL-medalje

Sara Slott er den første danske kvinde, der vinder metal i en løbekonkurrence ved OL. I nat fik hun beviset på den flotte bedrift.

Sara Slott bed i medaljen, som man bør, og repræsenterede igen Danmark upåklageligt, da der i nat blev delt medaljer ud til de tre bedste på 400 meter hæk.

Flankeret af to amerikanere trådte den danske hækkeløber op på den næsthøjeste skammel og modtog sin velfortjente sølvmedalje for andenpladsen i OL-finalen.

Den løb Sara Slott hjem i suveræn stil natten til fredag i personlig rekord 53,55 sekunder. Kun den 26-årige amerikaner Dalilah Muhammad kunne slå danskeren.

Haps! Den danske hækkeløber skulle lige smage på sølvet. (Foto: GONZALO FUENTES © Scanpix)
Facebook
Twitter