VIDEO Sara Slott vinder suverænt sølv!

Sara Slott Petersen havde en hovedrolle i OL-finalen i 400 meter hæk.

Sara Slott Petersen var oppe mod verdens bedste natten til fredag i OL-finalen i 400 meter hæk, og vandt suverænt sølv.

Medaljen er den kun anden atletikmedalje til Danmark på kvindesiden nogensinde, og Slotts resultat er det bedste, en dansk kvinde nogensinde har præsteret ved et OL.

Tiden blev på 53.55 og Sara Slott Petersen barberede dermed over et halvt sekund af sin egen personlige rekord, der også er ny nordisk rekord.

Medaljen er den 13. medalje til Danmark under dette OL, hvor målsætningen var 10 medaljer i alt.

Den danske hækkeløber fik en fin start, og da feltet nærmede sig afslutningen, lå Sara Slott med helt fremme.

Sara Slott kunne dog ikke røre den suveræne vinder, amerikaneren Dalilah Muhammad, der kom i mål i 53.33.

Amerikanske Ashley Spencer fik bronzemedaljen med tiden 53.72.

Facebook
Twitter