Blod, snyd og politik: Her er otte af OL-historiens vildeste skandaler

TIDSLINJE Skandalen om doping af russiske OL-atleter er blot den seneste i en lang række af skandaløse hændelser til olympiader. Få et overblik her.

Canadiske Ben Johnson var dopet, da han i 1988 strøg over 100 meter-målstregen og vandt guld ved OL i Seoul. Mange andre har gennem tiden dopet sig, snydt og brugt vold for at vinde. (Foto: Mike Powell © 2010 Getty Images)

Flere russiske atleter er blevet udelukket fra OL i Rio efter en kæmpe skandale om 30 specialforbund, som har medvirket i systematisk doping.

Skandalen kommer som den seneste i en lang række af opsigtsvækkende, olympiske skandaler, som går langt tilbage i tiden.

- Der er både enormt meget prestige og mange penge forbundet med at vinde i OL. Ingen er mere skuffede end dem, der vinder sølvmedaljen, fortæller Jørn Hansen, professor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Jørn Hansentager os med tilbage i tiden og fortæller om de mange skandaler om doping, snyd og slåskampe.

1904, St. Louis: Fik et lift til målstregen

(Foto: Popperfoto © Getty Images)

Til maratonløbet kom Fred Lors først i mål.

Men lige inden han fik overrakt guldmedaljen, afslørede han, at han kun havde løbet de første 14 kilometer. Derefter fik han et lift i en bil.

Lors fik livsvarig karantæne for snyderiet. I stedet vandt Thomas Hicks, som lige inden målstregen havde fået datidens doping-cocktail af sine trænere: en blanding af stryknin (rottegift, red.), cognac og æg.

Guldmedaljen beholdt han på trods af dopingen.

1956, Melbourne: Blodig vandpolokamp

(Foto: Skærmbillede fra dokumentarfilm)

En vandpolokamp mellem Ungarn og Sovjetunionen endte i et blodbad, da spillerne kom op at slås i vandet.

Kampen kom til at symbolisere den ungarske opstand mod sovjetisk invasion af Ungarn og kostede den ungarske spiller Ervin Zador en flænge i ansigtet.

Det australske politi eskorterede flere spillere ud fra svømmebassinet. Herefter måtte Ervin Zador være tilskuer til resten af kampen, der blev 4-0 til Ungarn.

1960, Rom: Dansker dør under OL

(Foto: Central Press © Getty Images)

Den danske cykelrytter, Knud Enemark Jensen, besvimede under 100 kilometer-løbet og døde få timer senere på hospitalet.

Han var dehydreret, og der var rygter om, at han havde taget amfetamin.

Det er slet ikke bevist, at han var dopet, men dødsfaldet blev alligevel begyndelsen på diskussionen om dopingproblemer, fortæller Jørn Hansen.

- På det tidspunkt havde man ikke dopingregler eller forbud. Det var almindeligt at tage blandt andet amfetamin.

Den Internationale Olympiske Komité indførte dopingkontrol i 1968.

1968, Mexico City: Stærk politisk demonstration for sortes rettigheder

De olympiske sprintere Tommie Smith og John Carlos vandt bronze og guld og brugte medaljeceremonien til at lave en stærk, politisk demonstration.

På sejrsskamlerne løftede de begge en knyttet hånd iklædt sort handske i en 'Black Power'-hilsen, som er et politisk symbol på støtte for afro-amerikaneres rettigheder.

- Det var første gang, man til OL så en politisk manifestation fra atleternes side. Der var raceproblemer i USA på det tidspunkt, og atleterne brugte sejrsskamlen som platform for deres budskab, fortæller Jørn Hansen.

1976, Montreal: Fægter snød pointsystemet

(© Getty Images)

I 1976 blev den ukrainske fægter Boris Onischenko afsløret i at have monteret en anordning i sin kårde.

En montering, som gjorde, at han kunne aktivere det elektroniske scoringssystem uden reelt set at ramme sin modstander.

Snyderiet blev afsløret under en kamp mod den britiske holdkaptajn Jim Fox, hvor det britiske hold protesterede.

Herefter blev hans kårde undersøgt af dommeren, og Onischenko blev forvist fra kampene.

1988, Seoul: Verdens hurtigste mand var dopet

(Foto: Mike Powell © Getty Images)

Canadiske Ben Johnson slog verdensrekorden og vandt OL-guld. Han løb 100 meter på 9,79 sekunder og slog dermed sin rival, amerikanske Carl Lewis.

Tre dage senere blev Johnson afsløret i at være dopet og fik frataget titel og medalje. Lewis blev erklæret for vinder.

- På tv-optagelsen kan man se, at Carl Lewis kigger helt forbavset, da Johnson løber forbi ham. Efter det begyndte man for alvor at diskutere dopingproblemstillingen, fortæller Jørn Hansen.

1994, Lillehammer: Kunstskøjteløber ville brække konkurrentens ben

Tonya Harding (til venstre) og Nancy Kerrigan var bitre rivaler. (Foto: Pascal Rondeau © Getty Images)

Den amerikanske kunstskøjteløber Tonya Harding hyrede, sammen med sin eksmand og to andre, en mand ved navn Shane Stant til at brække konkurrenten Nancy Kerrigans ben.

Sammensværgelsen blev dog opdaget, og Harding blev bortvist fra alt inden for skøjte- og konkurrenceverden.

Det var dog kun de tre andre skyldige, som fik en fængselsstraf.

Det lykkedes Stant at skade Kerrigans ben, men Kerrigan formåede stadig at vinde sølv i Lillehammer.

2012, London: Badmintonspillere forsøgte at tabe

Otte kvindelige badmintonspillere blev smidt ud af OL-turneringen efter bevidst at have prøvet at tabe kampe i damedouble.

- Så var de nemlig sikre på at møde nogle svagere modstandere i de næste kampe, fortæller Jørn Hansen.

De otte spillere kom fra Kina, Indonesien og Sydkorea.

Øvrige kilder: Nationalmuseet, The Guardian, BBC, Wikipedia, Den store danske

Facebook
Twitter