I alt 18 danske idrætsfolk skal i ilden lørdag på legenes første dag.
Nedenfor kan du hvem og hvornår, de danske sportstjerner skal præstere.
Allerede tidligt lørdag morgen kan du opleve en lang række danske atleter, når DR1 klokken 6 sender genudsendelsen af åbningsceremonien, der foregik klokken 1 dansk tid fredag nat. Klokken 11.25 sender også DR3 ceremonien.
Kl. 13.30: 10 meter luftriffel
Stine Nielsen, der blev nummer ni ved legene i London, har haft noget af en opgave med at blive klar til OL. I efteråret 2014 blev hun ramt af en blodprop, og siden da har hun kæmpet hårdt for at komme tilbage.
Tidligere i år fik hun en flot tredjeplads i World Cup-konkurrencen i Fort Benning og beviste dermed, at hun for alvor er tilbage i verdenseliten. Stine Nielsen er på pletten fra klokken 13.30 til 14.20. Går hun videre, kan finalens ses på TV 2 klokken 15.30.
Kl. 14.30: Landevejsløb i cykling
På en 253 kilometer benhård rute indleder Chris Anker Sørensen, Christopher Juul Jensen og kaptajn Jakob Fuglsang OL’s landevejsløb i cykling.
Jakob Fuglsang har tidligere sagt, at ruten, der er 'lang og udmagrende' passer rigtig godt til ham, og at han vil være godt tilfreds med en top 8-placering.
Oplev de tre cykelryttere fra klokken 14.30 til 21.00 på DR1.
Kl.14.40: Damesinglesculler
Med en fjerdeplads i kvalifikationsregattaen kom Fie Udby Erichsen med til OL på yderste mandat - selv om hun var en af de største, positive, danske overraskelser ved OL i London, hvor hun vandt sølv.
Singlesculler-roeren blev sidste år opereret for en kompliceret skade, så det bliver spændende at se, hvordan det går på vandet lørdag.
Fie Udby Erichsen kan ses på TV 2 klokken 14.40 til 14.50.
Kl. 16: Kvindernes dobbeltsculler
Mens Lisbeth Falch Jakobsen er en erfaren roer, der dog ikke tidligere har været til OL, så er Nina Hollesen helt ny på seniorscenen. De to kvinder har kun roet sammen i et halvt år. Ninna Hollensen deltog i april i sit første senior-World Cup i Varese, hvor hun vandt bronze. Ved kvalifikationsregattaen i sidste uge sikrede de Danmark en nationsplads, da de blev nummer to i finalen.
Kl.17.10: Guldfireren - 2. heat
Letvægtsfireren vandt OL-guld i 1996, OL-bronze i 2000, OL-guld i 2004, OL-guld i 2008 og OL-bronze i 2012. Og nu går Danmarks legendariske letvægtsfirer også efter en topplacering i Rio.
Jacob Søgaard, Morten Jørgensen, Jacob Barsøe og Kasper Jørgensen glæder sig 'helt vildt' til at ro fra klokken 17.10 til 17.20.
Kl.17.55: 100m Butterfly for kvinder - 6. heat
Jeanette Ottesen begyndte at svømme som 13-årig og har tiden dengang opnået store resultater som VM guld i 100 fri og VM guld i Butterfly.
Følg Jeanette Ottesen på DR3 klokken 17.55.
Kl. 19.06: 400m fri for mænd
Anton Ørskov Ipsen og Mads Glæsner fik i den grad det optimale ud af Danish Open i Bellahøj, da de klarede OL-kravet på 400m fri. Sportschef i Dansk Svømmeunion, Lars Green Bach, forventer af svømmerne, at de præsterer på et endnu højere niveau, end det de er kvalificeret på.
Se om det lykkes på DR3, der viser de indledende heat fra klokken 17.55.
Kl.20.24: Kvindernes holdkap 4x100 m fri
Mie Ø. Nielsen, Pernille Blume, Julie Kepp Jensenhttps://www.dr.dk/nyheder/webdok/rio-2016-4x100-meter-friog Sarah W. Bro blev nummer fem ved EM i svømning i maj måned. Danmark har i alt 15 svømmere med til De Olympiske Lege, hvilket er den største danske svømmetrup siden 1988, hvor Danmark også havde 15 svømmere med.
Hvis alle fire svømmere i holdkappen på 4x100 meter fri rammer dagen, er det realistisk med en plads i finalen blandt de otte bedste nationer. Julie Kepp Jensen, der med sine 16 år er den yngste dansker ved OL, glæder sig rigtig meget til den oplevelse, som venter hende.
Følg de fire kvinder på DR3 klokken 20.24.