Uheldig Randers-spiller misser OL: Har aldrig været så knust

Nicolai Poulsen kommer ikke med til OL, da han har brækket kæben og fået hjernerystelse.

Nicolai Poulsen måtte hjælpes fra banen efter sit sammenstød med Mustafa Amini. (Foto: TV3+ © Viasat)

Det så voldsomt ud, da Randers-spilleren Nicolai Poulsen gik i græsset i søndagens kamp mod AGF. Midtbanespillere, der er udtaget til OL i Rio, måtte udskiftes med hævet ansigt og frygt om hjernerystelse. Den værste frygt er nu blevet bekræftet: Nicolai Poulsen kommer ikke med til OL.

Den uheldige spiller har lagt et billede af sig selv på Instagram, hvor man ser ham medtaget i sygehussengen. Samtidig forklarer han sin ærgrelsen og fortæller, at han nu skal opereres efter sammenstødet med AGF' Mustafa Amini - de to var i sidste sæson holdkammerater i Randers

- Har i dag fået ødelagt min allerstørste drøm om at kunne komme med til OL. Har aldrig i mit liv været så knust. Men ved, jeg kommer stærkere tilbage! Øjet er egentligt ikke det værste. Har fået en hjernerystelse og brækket kæben to steder. En operation venter i morgen, men jeg kommer tilbage! Undskyld er åbenbart ikke et ord, som vedkommende kender til. Og hold kæft hvor er jeg stolt af drengene!! Fantastisk sejr - betyder alt, skriver Nicolai Poulsen på Instagram og sender dermed en vred hilsen til Amini.

Det danske OL-landshold har været ramt af en storm af afbud, og der venter nu landstræner Niels Frederiksen endnu en hovedpine med at sætte sit hold.

Facebook
Twitter