GRAFIK Hvad gør testosteron ved kvinde-kroppen?

Det mandlige kønshormon testosteron har gennem tiden været brugt af kvindelige sportsfolk til at fremme deres præstationer.

Kvinder, der tager testosteron, får flere mandlige kropstræk. (© dr)

Gennem årene har en række kvindelige atleter måttet lægge øre til, at de mere ligner mænd end kvinder, når de optræder ved diverse mesterskaber.

Og diskussionen vil uden tvivl opstå igen ved dette OL, nu hvor atletik-disciplinerne skydes i gang.

Mest omtalt i nyere tid er nok den sydafrikanske 800 meter-løber Caster Semenya, der i 2009 blev udelukket fra international atletik, efter at en kønstest havde vist, at hun er hermafrodit, altså at hun både har kvindelige og mandlige kønsdele.

Caster Semenya er storfavorit på 800 meter-distancen ved OL i Rio. (Foto: MIKE HUTCHINGS © Scanpix)

Hun er dog tilbage i sporten igen og deltager også ved dette OL i 800 meter-løb.

Hurtigere og stærkere

Men hvad handler det egentlig om, når de kvindelige atleter næsten til forveksling ligner mænd?

- Testosteron øger muskelmassen og er derfor med til at gøre kroppen hurtigere og stærkere, forklarer professor ved institut for idræt på Aarhus Universitet, Verner Møller.

- Det kan virke præstationsfremmende på både mænd og kvinder, men fordelen er naturligvis markant større for kvinder, fordi de skal dyste mod andre kvinder, der ikke har så højt et testosteron-niveau.

Kvinder, der ligner mænd

Testosteron kan give en større muskelmasse, hvis man træner. Bodybuildere, der træner rigtig meget, kan nå en vis muskelmasse, og derefter øges den ikke naturligt ret meget mere.

- Men hvis de tager testosteron, så vokser de betragteligt. Så er det, de bliver så store som huse.

- Men de huse er altså bygget på testosteron, fortæller professoren.

Tegnene på et øget testosteron-niveau hos kvinder er ikke alene større muskelmasse, men også skægvækst og øget hårvækst på resten af kroppen og en dybere stemme.

- Og som sidegevinst til kvinder, der tager det, vokser klitoris også, og dermed kvindens sexlyst, tilføjer Verner Møller.

Ikke to mennesker har samme hormon-niveau

Både mænd og kvinder producerer naturligt det mandlige kønshormon testosteron. Men kvinder producerer kun en ganske lille smule af det.

Det kan være svært at påvise, at en atlet har taget testosteron, fordi man ikke bare kan tage en blodprøve og måle et niveau og karakterisere det som over eller under en grænseværdi.

- Ikke to mennesker har det samme niveau, og niveauet svinger også med alderen. Mænd har naturligt et højt testosteron-niveau i de år, hvor de skal formere og reproducere sig, og så falder det, når de bliver ældre og ikke har samme behov.

Det er fra naturens side indrettet sådan, at mænd har store muskler og er stærke i de år, hvor de skal beskytte deres afkom, men når det behov forsvinder, falder testosteron-niveauet også.

- Det betyder, at mænds muskelmasse naturligt falder med alderen, forklarer Verner Møller.

Doping-testen

Man tester atleter for doping med kønshormon ved at måle forholdet mellem de to hormoner testosteron og epi-testosteron. Det vil naturligt være i forholdet 1:1.

- Men hvis man tager kunstigt testosteron, så vil mængden af epi-testosteron stige, og grænsen for, hvornår man siger, at en doping-prøve er positiv, er 1:4. Så bliver man udelukket, forklarer professor Verner Møller.

- Der er dog den hage ved testmetoden, at lige præcis asiater af en eller anden fysiologisk årsag altid vil præstere et resultat, der er 1:1.

Oliebaseret eller vandbaseret

Testosteron som dopingstof kan tages enten som oliebaseret eller vandbaseret:

  • De oliebaserede steroider bliver i kroppen i længere tid og er ikke så hårde ved leveren, når den skal nedbryde dem. De vandbaserede er hurtigere nedbrudt og ude af kroppen, men er samtidig også hårdere ved leveren.

  • Og der opstår jo så et paradoks i forbindelse med dopingkontrollen: For at undgå at blive taget af dopingkontrollen, skifter idrætsudøveren et stykke tid inden konkurrencen og testen fra oliebaserede til vandbaserede steroider, som altså er farligere for idrætsudøveren. På den måde kan man næsten sige, at dopingkontrollen i sig selv er med til at gøre misbruget farligere for atleterne.

Facebook
Twitter