VIDEO Suveræne USA vinder guld i kvindernes holdkonkurrence

Favoritterne fra USA var suveræne i kvinderens holdkonkurrence i gymnastik ved OL i Rio.

USA, anført af den 19-årige stjerne Simone Biles, scorede 184.897 og kunne dermed forsvare deres olympiske guld fra London i 2012.

Rusland tog sig af sølvet med en score på 176.688 snævert foran Kina, der måtte nøjes med bronze og scoren 176.003.

USA var storfavoritter til guldet, da de var forsvarende olympiske mestre. Desuden havde de også vundet VM i 2014 og 2015.

Simone Biles var den helt store oplevelse i finalen, og hun er dermed godt på vej mod sit mål om at blive den første kvindelige gymnast til at vinde fem guldmedaljer ved samme OL.

Se højdepunkterne fra den fantastiske finale øverst i artiklen.

Facebook
Twitter