Malteserkorset og en Amânar: Her er kommentatorernes gymnastik-guide

Hvad betyder alle de forskellige udtryk, som kommentatorerne bruger under gymnastiksendingerne fra OL? Få svaret her.

(Foto: © Kai Pfaffenbach, Scanpix)

Hvad betyder alle de specielle ord, som kommentatorerne bruger under gymnastikken i OL, og hvordan er det egentlig, der bliver givet point. Vi har spurgt vores to kommentatorer på gymnastikken under OL, Birgitte Borch og Helge Vammen. Læs med herunder, og kom gerne med dit input til hvilke ord og udtryk, du gerne vil have en nærmere forklaring af på vores Facebook-side, som du kan se allernederst.

Pointsystemet

Det perfekte 10-tal, som man kender fra gamle dage er afskaffet. Nu gives der to karakterer, som lægges sammen. De to karakterer gives for sværhedsgraden og udførelsen. Udførelsen kan man maksimalt få karakteren 10 for og karakteren bliver givet ud fra hvor pænt og korrekt det er udført.

Sværhedsgraden er en uendelig skala. Højeste karakter, der nogensinde er givet for sværhedsgrad er lige over 16 point og karakteren gives ud fra altså hvor svære spring, momenter og kombinationer gymnasten udfører.

Dommerne

Til at bedømme gymnasterne sidder der to sværhedgrads-dommere og seks udførelses-dommere. Ud over det sidder der en række dommere, som udregner og kontrollerer karaktererne. Den laveste

På udførelsen

Underrotation og overrotation

Det betyder, at en gymnast roterer for lidt eller for meget. Det kan som regel skyldes manglende højde ved underrotation eller for meget højde ved overrotation. Man ser det typisk ved at gymnasten falder eller lander på knæ eller bagdelen, eller hvis gymnasten sætter hænderne i måtten eller kommer til at tage et skridt efter landingen.

Perfekt landing

En landing, hvor man ikke flytter sig efter man rammer måtten og fødderne bliver stående uden skridt eller hop. Man må godt lande med bøjede knæ.

Thomas

En Thomas er et gulvspring med en halvanden baglæns salto med halvanden skrue. Man lander med hænderne først og slår en kolbøtte. Øvelsen er ret farlig, da gymnasten kan risikere at lande på nakken og dermed enten mindste bevidstheden eller få skader på nakke og ryg. Øvelsen kaldes også en ”en død rumæner” springet blev forbudt ved årsskiftet.

Malteserkorset

Et moment i ringene, hvor gymnasten ligger vandret med hænderne placeret cirka ud for hoften. Det ligner lidt en superhelte-positur. På russisk kaldes den ”samalot” med henvisning til ordet flyver. Det er blandt andet et malteserkors, som du kan se i billedet

Amânar

Momentet en Amânar anses som værende det sværeste spring over hest. På verdensplan er der cirka 20, som kan udføre det, og springet består af et araberspring op på springbrættet, efterfulgt af en flik flak op på hesten for derefter at afvikle og udføre en strakt baglæns salto med to en halv skrue. Springet er opkaldt efter Simona Amanar fra Rumænien, som første gang viste springe ved OL i 2000 i Sydney.

Hvad vil du gerne have forklaret. Skriv til os på vores Facebook-side herunder: