Mandlige atleter krammer hinanden oftere end kvinderne gør

Man skulle tro, det var omvendt. Men evolutionen spiller en rolle, når dysten er slut, mener forskere.

Argentinas Juan Martin Del Potro (til højre) bliver lykønsket af manden, han slog; verdensranglistens nummer 1 Novak Djokovic fra Serbien, under OL søndag den 7. august 2016. (Foto: Michael Reynolds © Scanpix)

I disse dage er der masser af medaljeoverrækkelser ved OL i Rio. Og der bliver uddelt håndtryk i ét væk konkurrenterne imellem over mållinjen og på medaljeskamlen.

Hvis man skal tro et nyt forskningsresultat fra Harvard University i USA vil det dog mest være de mandlige konkurrenter, der rører hinanden fysisk med håndtryk, et klap på ryggen og endda knus, efter at dysten er overstået.

På den måde slutter mændene fred med hinanden, mener forskerne, der peger på evolutionen som en forklaring.

Kiggede på videoer fra fire idrætsgrene

Normalt hører man, at mænd er mere aggressive og stridbare end kvinder.

Men forskerne - Joyce Benenson og Richard Wrangham - har gennemgået flere hundrede YouTube-videoer og videoer fra flere internationale idrætsforbund fra 44 lande med mænd og kvinder, der konkurrerer inden for fire idrætsgrene; tennis, bordtennis, badminton og boksning.

Og der var tydeligt kønsforskelle i alle fire sportsgrene. Kvinderne rørte hinanden mindre fysisk, end mændene gjorde.

Det til trods for, at vi normalt tænker på kvinder som værende mindre konkurrencemennesker og mere samarbejdsvillige, og man derfor skulle forvente mere vilje til forsoning mellem kvinderne.

Skynder sig at lægge striden bag sig

Men det giver alligevel mening, at mændene trykker mere hånd for at slutte fred, siger forskerne.

For det passer ind i teorien, der frit oversat hedder ’mandlig kriger-hypotese’. Den går ud på, at hanner skynder sig at mægle efter en strid for at være sikker på at kunne få hjælp fra de andre til at forsvare gruppen, hvis den bliver angrebet i fremtiden.

Det har man blandt andet set med chimpanser.

Kønsroller for hanner og hunner

Forklaringen kan være bundet i de traditionelle kønsroller, der trækker tråde helt tilbage til de tidligste dage af både menneskets og chimpansens historie.

Begge pattedyr levede i grupper. Og mens hannerne var udfarende og dyrkede venskab og netværk og var afhængige af hinanden, når de skulle forsvare sig mod fjender, blev hunnerne hjemme og dyrkede familien og havde få venner.

Derfor har de sværere ved at forlige sig med konkurrenten efter en dyst, mener forskerne.

Det samme ser man fx på arbejdspladser, hvor kvinder har sværere ved at konkurrere med andre kvinder. Og efterfølgende føler kvinderne sig mere skadet, end mænd gør.

Stod med et problem og kiggede på chimpanser

Forskerne gik i øvrigt gang med at undersøge spørgsmålet i forbindelse med, at de kiggede nærmere på, hvordan mænd får magt over andre mænd udefra – i krig eller symbolske kampe som ved forretningsaftaler – mens de stadig løbende konkurrerer med andre i deres egen gruppe.

Tidligere undersøgelser har vist, at han-chimpanser er bedre end hun-chimpanser til at lægge konflikten mellem en anden bag sig. Og så tænkte forskerne, at det samme måske kunne være gældende for mennesker.

Forskningsresultatet er offentliggjort i tidsskriftet Current Biology.

Facebook
Twitter