VIDEO Yabba dabba doo: Da guldfireren vandt deres første OL-guld

I dag kan guldfireren føje endnu en OL-medalje til deres store samling. Se her deres første guld-medalje ved et OL.

- Yabba dabba doo!

Sådan udbryder DR's medkommentator, efter at det stod klart, at letvægtsfireren havde vundet guld ved OL i 1996 i Atlanta. Det skete efter en spændende spurt, hvor den danske båd sejrede foran canadierne.

I dag ror guldfireren, der består af Jacob Barsøe, Jacob Søgaard, Kasper Jørgensen og Morten Jørgensen finale ved OL i Rio og kan dermed føje endnu en OL-medalje til den bugnende samling. Det foregår klokken 16.44 og kan ses på TV2.

Inden da varmer vi op med lidt nostalgi: Guldfirerens første OL-guld, som du kan se i klippet øverst med Carsten Werge som kommentator.