Kæmpe kaos efter ti kilometer svømning: Dommere udpeger forkert vinder

Dommerne havde svært ved at finde ud af, hvem der havde vundet OL-guld i mændenes ti kilometer svømning.

Et helt absurd tæt opløb i mændenes ti kilometer svømning endte i kaos, da dommerne i første omgang udpegede den forkerte vinder.

Efter at have sprintet helt ind til den sidste meter, blev grækeren Spiros Gianniotis udpeget som vinder, men den langsomme gengivelse viste, at grækeren i sidste øjeblik blev overhalet af hollænderen Ferry Weertman.

I sidste ende blev de begge noteret for samme tid, men Weertman fik tildelt guldmedaljen.

De otte hurtigste svømmere kom i mål indenfor fire sekunder. Efterfølgende blev Storbrittaniens Jack Burnell dog diskvalificeret, da han fik det andet gule kort i slutspurten.

Du kan se den vilde afslutning i videoen øverst i artiklen.

Facebook
Twitter