Politiet i Rio tvivler på røveri-forklaring fra amerikanske OL-svømmere

En dommer har bedt Ryan Lochte og James Feigen om ikke at forlade landet på grund af uoverensstemmelse i forklaringer.

Ryan Lochte var med til at vinde holdkappen i 4x200 meter medley ved OL i Rio. (Foto: Jason Getz © Scanpix)

En dommer i Brasilien har udstedt en ordre på, at de amerikanske svømmere Ryan Lochte og James Feigen ikke må forlade landet, da de skal afhøres i en røverisag.

Det er svømmerne selv, der blev udsat for et røveri søndag morgen, da bevæbnede mænd ifølge deres forklaring klædt som politibetjente stoppede deres taxa i Rio. I taxaen var udover de to nævnte svømmere yderligere tre svømmere.

Politiet stiller nu spørgsmål ved, om røveriet overhovedet har fundet sted.

Ifølge politiet er der ikke overensstemmelse mellem videoovervågning og det tidspunkt, som svømmerne påstår, de er kommet hjem til den olympiske by på.

Lochte og Feigen har fortalt, at de kom hjem klokken 4.00 om morgenen, men ifølge videooptagelser var de hjemme klokken 7.00.

Ryan Lochte har forklaret, at en af røverne holdt en pistol for hans pande og tog hans penge og personlige ejendele.

Ifølge politiet, er der ikke nogle beviser på, at røveriet har fundet sted, ligesom der ikke er overensstemmelse i svømmernes forklaringer.

Ryan Lochte har allerede inden dommerkendelsen forladt Brasilien, mens James Feigen stadig skulle befinde sig i OL-byen.

Facebook
Twitter