VIDEO Guldvinder med 16 års mellemrum: Det føles godt

Anthony Ervin er den ældste guldvinder i OL-bassinet

Har man passeret de 30 år og er man træt af at se den ene teenage-sensation efter den anden husere i OL-bassinet. Ja, så er amerikanske Anthony Ervin manden, du skal dyrke.

Den 35-årige veteran vandt natten til lørdag guld i 50-meter-fri. Dermed er han den ældste, der har vundet en guldmedalje i OL-svømning. Nummer to er 31-årige Michael Phelps.

Og ikke nok med det. Ervin stoppede karrieren i 2003 efter at have vundet guld ved OL i Athen i 2000. Det var i 50-meter-fri. I 2011 hoppede han atter i bassinet, kvalificerede sig til OL i London men fik ikke andet med hjem end oplevelsen.

Det kan man bestemt ikke sige i Rio. Ud over guldet i 50 fri var han også med på den amerikanske holdkap, der sprintede guldet hjem på 4x100-meter-fri.

- Ja, det er et stykke tid siden. Det må man sige. Det føles godt, rigtig godt. Jeg har haft et godt hold og en god stab af trænere, siger svømmeveteranen til DR Sporten.

Se Peter Falktofts interview med den 35-årige Anthony Ervin, der også hylder team-kammerat Katie Ledecky.

Facebook
Twitter