VIDEO Knust svømmer troede tyvstart kostede OL

En spansk svømmer forlod grædende svømmestadion men dukkede overraskende op igen.

Inden Anton Ørskov Ipsen og Mads Glæsner hoppede i bassinet til det indledende heat i 400 meter fri, udspillede et mindre drama sig, da den spanske svømmer Miguel Duran Navia tyvstartede.

Først troede spanieren, at han var ude. Fire års forberedelse var spoleret på sekunder. Han tog sig til ansigtet og forlod grædefærdig svømmestadion. Men kort efter dukkede han til stor jubel hos tilskuerne op igen og fik alligevel lov til at stille til start.

Spanieren var formentlig lettere rystet over episoden og endte da også som nummer syv og sidst i heatet.

Se spanierens følelsesmæssige rutsjebanetur i videoen øverst i artiklen.

Facebook
Twitter