VIDEO Rikke Møller Pedersen i semifinalen uden problemer

Den danske verdensrekordindehaver havde ingen problemer med at kvalificere sig til OL-semifinalen i favoritdisciplinen 200 meter brystsvømning.

Verdensrekordsindehaveren på 200 meter brystsvømning, danske Rikke Møller Pedersen, er semifinaleklar i sikker stil efter sit indledende heat i 200 meter brystsvømning.

Den 27-årige odenseaner lagde fornuftigt ud og semifinalepladsen var aldrig i fare.

- Det føltes bare naturligt for mig, siger hun efter den sikre heatsejr.

Rikke Møller Pedersen satte tingene på plads med rigtig god fart på de sidste 100 meter og tog førstepladsen i heatet i tiden 2 minutter og 22,72 sekunder. Nu er hun klar til semifinalen, og tænker allerede frem mod finalen.

Hvordan forbereder du dig frem mod den finale, som du også SKAL med i, ikke?

- Jo. Det er det samme, som vi gør hver dag. Vi prøver at os godt af os selv.

- Nu skal vi hjem og helt ud af det her, og koble af, så vi er klar til at tune ind igen.

Semifinalerne svømmes natten til torsdag dansk tid.

Facebook
Twitter