Terror, boykot og nazisme: Fem OL, der endte i skandale

Rio 2016 risikerer at indskrive sig i en trist historie af skandaleramte OL.

Terror, boykot og økonomisk kaos giver flere sorte kapitler i OL-historien. (© Scanpix/Getty Images)

Optakten til OL i Rio de Janeiro har været martret af dårlige nyheder om politisk kaos, økonomiske problemer, ufærdige byggerier og møgbeskidt vand.

Der eksisterer en vis tradition for negativ presse, før jubelbrølene fra de olympiske sportskonkurrencer overdøver al kritik. Men Rio synes at være særlig hårdt ramt af ydre og selvforskyldte omstændigheder, og derfor er der en vis risiko for, at legene ender som et af de mere mørke kapitler i OL-historien.

Dem er der allerede en hel del af, men nogle OL skiller sig alligevel ud. Her er - i kronologisk rækkefølge - fem sommer-OL, som er blevet synonym med skandale:

1936 Berlin

Adolf Hitler heiler under afslutningsceremoni. (Foto: Ullstein Bild © Getty Images)

To år efter at Berlin var blevet udpeget som værtsby for OL i 1936, kom Adolf Hitler til magten i Tyskland.

Da nazismens grumme ansigt efterfølgende begyndte at skinne igennem, var der flere lande, som overvejede at boykotte legene. Men til sidst troppede langt de fleste op, ligesom Den Internationale Olympiske Komite (IOC) endte med at blåstemple arrangementet.

Som resultat blev OL forvandlet til en kæmpe propaganda-parade for nazismen og den ariske race, udødeliggjort af filmskaberen Leni Riefenstahl i 'Olympia' fra 1938.

IOC er flere gange senere blevet beskyldt for at legitimere undertrykkende regimer ved at lade dem afholde OL - for eksempel i forbindelse med Moskva i 1980 og Beijing i 2008 og 2022.

1972 München

En af gidseltagerne i München. (Foto: The Sydney Morning Herald © (c) Getty images)

OL i München ligger i top på flere lister over de værste olympiske lege nogensinde.

Det skyldes selvsagt ene og alene, at elleve medlemmer af Israels OL-hold blev taget som gidsler og efterfølgende dræbt af den palæstinensiske terrorgruppe Sorte September. Gruppen, som krævede, at Israel og Tyskland løslod en række fanger, dræbte også en tysk politimand under den 20 timer lange gidseltagning.

Fem ud af i alt otte terrorister blev dræbt under en mislykket redningsaktion. Efterfølgende er de tyske myndigheder blev udsat for hård kritik, fordi man tilsyneladende var totalt uforberedte på terrorhandlinger mod legene.

1976 Montreal

Det olympiske stadion i Montreal. (Foto: UniversalImagesGroup © (c) Getty images)

OL i Montreal har - sammen med Athen i 2004 - den tvivlsomme ære af at blive omtalt som den største økonomiske katastrofe i OL's historie.

Det oprindelige budget lød på 360 millioner canadiske dollar, men slutregningen lød på 1,6 milliarder.

Anlægsarbejdet inden legene var så langt efter tidsplanen, at provinsregeringen i Quebec følte sig nødsaget til at gribe ind. Regningen for fiaskoen blev dog sendt videre til Montreal, som var 30 år om at betale gælden tilbage.

Byens borgmester, Jean Drapeau, fik da også ødelagt sit eftermæle - især fordi han i 1970 udtalte, at "olympiaden kan ikke have underskud, på samme måde som en mand ikke kan føde et barn."

1980 Moskva

OL-maskotten i 1980 var bjørnen Misha. (Foto: Maxim Shemetov © Scanpix)

Den uundgåelige sammenblanding af sport og politik har sjældent været mere tydelig end i Moskva 1980.

Et halvt år før åbningen invaderede Sovjetunionen Afghanistan, og det fik USA til at boykotte legene i Moskva sammen med 64 andre lande og regioner.

Resultatet var det mest amputerede OL i årtier, hvor lande fra østblokken totalt dominerede medaljeregnskabet. Siden er det i øvrigt kommet frem, at mange af medaljetagerne - især fra DDR - var dopet.

Sovjetunionen satte sig i spidsen for en boykot af det efterfølgende OL i Los Angeles i 1984. 13 lande fulgte opfordringen.

1996 Atlanta

Politiafspærring efter bombeangreb i Atlanta. (Foto: Boston Globe © 1996 - The Boston Globe)

Terror var tilbage på dagsordenen i 1996, da en rørbombe plantet af en abortmodstander dræbte en person og sårede 111 andre i den olympiske park i Atlanta.

Problemer med sikkerheden er dog den eneste grund til at placere Atlanta i skammekrogen.

Dengang som nu vakte det undren, at IOC overhovedet valgte sydstatsbyen som vært. 1990'erne var højtid for den korruptionskultur, som jævnligt har kastet skam over IOC. Og Altanta er heller ikke gået fri for anklager om at have betalt smørelse til IOC-medlemmer for at sikre deres stemmer.

IOC og OL i Atlanta blev også kritiseret for fuldstændig at have overgivet sig til kommercielle interesser. Firmaer som Coca-Cola, der har hovedkvarter i Atlanta, og McDonald's dominerede totalt gadebilledet i den olympiske by.

Endelig har den offentlige transport - en klassiker, når det gælder OL-kritik - fået ry for at være en særlig stor farce i Atlanta.

Kilder: The Daily Beast, Sports Illustrated, bigpondsport.com, Wikipedia

Facebook
Twitter