VIDEO Kenyansk favorit napper maraton-guld i Rio

Danske Abdi Ulad fulgte godt med i herrernes maratonløb ved OL i Rio, som blev vundet af Eliud Kipchoge.

Den kenyanske maratonløber Eliud Kipchoge vinder guld i herrernes maratonløb ved OL i Rio med en tid på 2 timer, 8 minutter og 44 sekunder.

Etiopiske Feyisa Lilesa og amerikanske Galen Rupp tager sølv og bronze.

Løbet begyndte relativt langsomt, men cirka halvvejs begyndte de forreste løbere for alvor at skrue tempoet op.

Med ti kilometer tilbage satte favoritten Eliud Kipchoge et hæsblæsende tempo, og efter 36 kilometers løb rystede kenyaneren de sidste konkurrenter af sig.

Finale:

1. Eliud Kipchoge, Kenya, 2.08.44 timer, 2. Feyisa Lilesa, Etiopien, 2.09.54, 3. Galen Rupp, USA, 2.10.05, 4. Ghirmay Ghebreslassie, Eritrea, 2.11.04, 5. Alphonce Felix Simbu, Tanzania, 2.11.15, 35. Abdi Ulad, Danmark, 2.17.06.

/ritzau/

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter