VIDEO Sådan bærer man sit lands flag ind til OL

Estlands fanebærer Karl-Martin Rammo leverede en fantastisk præstation ved åbningsceremonien.

Det kan virke banalt, men det kan være svært at vise det rette niveau af entusiasme og engagement, når man skal bære sin nations stolte fane ind på stadion til en OL-åbningsceremoni.

Efter at have set samtlige 207 forskellige deltagende nationers entré ved åbningsceremonien ved OL i Rio, Brasilien igennem, kan redaktionen konstatere, at en mand løftede fanen højere og flottere end de andre.

Der er tale om den 27-årige estiske atlet Karl-Martin Rammo, som deltager i laserjolle.

Karl-Martin Rammo.

Således gik Rammo forrest blandt de fremmødte estere, og Rammo lod ikke fanen få for lidt.

Med store armbevægelser og omhyggelig teknik kastede Rammo triumferende sit flag rundt i den brasilianske arena, og det var til den helt store guldmedalje.

Se Karl-Martin Rammo og hans estiske landsmænd indtage stadion i Rio i toppen af denne artikel. Se Caroline Wozniacki føre dannebrog ind på stadion herunder.

Du kan se hele åbningsceremonien på DR1 klokken 06.00 og på DR3 klokken 11.30.