Rusland er udelukket fra OL, men russiske atleter skovler medaljer ind: 'Det er utroligt skuffende'

Sanktionerne mod Rusland er endt som ren symbolik, siger direktør i Anti Doping Danmark.

ROCs fægtehold poserer efter at vundet guld ved OL i Tokyo. (Foto: Diego azubel © Ritzau Scanpix)

Af et udelukket land at være går det egentlig meget godt for russerne ved OL i Tokyo.

Lige nu indtager de en samlet fjerdeplads på medaljelisten - 11 af guld, 15 af sølv og 11 af bronze.

Sidste fredag marcherede en stor delegation af smilende russiske atleter ind til åbningsceremonien på det olympiske stadion i Tokyo. To dage senere var den første guldmedalje allerede i hus.

Officielt er Rusland ellers udelukket fra OL, paralympiske lege og verdensmesterskaber frem til 16. december 2022.

Det er nemlig fundet bevist, at den store nation har manipuleret med en række dopingprøver fra russiske atleter og forsøgt at miskreditere den whistleblower, der afslørede snyderiet.

Russerne stiller derfor op under navnet ROC, Russia Olympic Committee, og ordet 'Rusland' er reelt bandlyst ved OL. Det russiske flag blafrer ingen steder, og den russiske nationalsang må ikke spilles.

Men i virkeligheden er det kosmetik, lyder det fra flere journalister og atleters beretninger fra Tokyo på sociale medier.

Det samme mener Michael Ask, der er direktør i Anti Doping Danmark.

- Rusland har opnået det, de kun kunne håbe på i deres vildeste fantasi.

Herunder kan du se russiske medaljevindere juble under OL:

'Staten er forbryderen'

Michael Ask mener, at sanktionerne mod Rusland er endt som ren symbolik.

- Kommentatorerne siger ’russiske atleter’ og ’Rusland har vundet’. Ja, der står ROC på skærmen, men det er da også den eneste forskel. Så det er symbolik, en meget nedtonet symbolik, som jeg ikke tror, at man lægger mærke til.

- Det er utroligt skuffende og desværre et udtryk for, at systemet, som vi arbejder under, ikke er lige for alle. Det sender et signal om, at hvis du er stærk nok som nation eller organisation, så kan du komme af sted med snyd og bedrag, siger Michael Ask.

Rusland blev i 2019 udelukket fra internationale sportsbegivenheder i fire år af Det Internationale Antidopingagentur, Wada. Men straffen blev senere nedsat fra fire til to år af Den Internationale Sportsdomstol. CAS. Og vejen mod flere atleter ved OL i Tokyo blev noget nemmere for russerne.

De tørre tal viser, at der deltager flere russiske atleter ved OL i Tokyo lige nu, end der gjorde ved OL i Rio de Janeiro i 2016, hvor en række atleter dog også var udelukket på grund af dopingskandalen.

I Michael Asks øjne er det særligt kritisabelt, at Rusland - eller ROC - har mulighed for at stille op i holdsport som håndbold og volleyball.

- I min optik betyder udelukkelse, at landet Rusland ikke må stille med et hold. Der kunne godt have stillet individuelle russiske atleter op ved OL som neutrale, der var gennemtestede uden for Rusland, siger Michael Ask.

- Men at selve landet, uanset at du kalder det ROC, stiller op, er en underminering af den sanktion, som er møntet på staten. Det er jo staten, der er forbryderen her, og ikke så meget de enkelte atleter, siger direktøren.

Russiske atleter med OL-guld om halsen i Tokyo. (Foto: MOHD RASFAN © Ritzau Scanpix)

Stormagt i idrættens kulisser

Når russiske atleter deltager i OL i Tokyo trods udelukkelse og dopingskandale, skal det også ses i lyset af storpolitik, lyder det fra Jens Sejer Andersen, der er international chef i Play the Game, en organisation der undersøger etik, demokrati og gennemsigtighed i sportens verden.

- Rusland er en stormagt, ikke bare i idrætsarenaerne, men også i idrættens kulisser. Rusland har meget stor indflydelse i mange vigtige internationale idrætsforbund – og dermed også i Den Internationale Olympiske Komité, IOC.

- Russerne var også blandt de kræfter, der bakkede op om tyskeren Thomas Bach som præsident for IOC, og det er til enhver tid meget vigtigt for IOC’s præsident at holde sammen på den olympiske bevægelse. Det har den pris, at man er nødt til at 'please' stormagterne, uanset hvor groft de overtræder regelsættet, siger Jens Sejer Andersen.

Det russiske ægtepar Yuliya og Vitaly Stepanov blev verdensberømte, da de for syv år siden afslørede, at Rusland havde et hemmeligt statsdopingsystem. I en tysk tv-dokumentar afslørede ægteparret, at sportsmyndighederne i Rusland hjalp russiske eliteidrætsudøvere med at dope sig. (Foto: ISAIAH DOWNING © Scanpix Denmark)

IOC-præsidenten har i forbindelse med den russiske dopingskandale sagt klart, at den er et uhørt angreb på de olympiske værdier, men samtidig har han betonet, at en straf aldrig må gå ud over potentielt uskyldige russiske udøvere.

- Men hvordan skal man nogensinde straffe institutioner, organisationer og stater for at bryde dopingpolitikken, hvis det ikke må gå ud over en eneste uskyldig udøver? Det er jo ganske umuligt, siger Jens Sejer Andersen.

Den russiske dopingskandale har rødder helt tilbage til 2014, hvor den tyske tv-station ARD i en dokumentar påviste gennemgribende korruption og systematisk snyd med positive dopingprøver.

Og efter næsten syv års juridisk tovtrækkeri anes efterhånden en smule træthed i forhold til at videreføre den enorme sag, lyder fra Jens Sejer Andersen.

- Der er efterhånden ikke så mange flere steder at gå hen. Det skulle da være, hvis nogen af de ikke-russiske atleter føler, at deres rettigheder er blevet alvorligt krænket af sagsbehandlingen i det olympiske system. Teoretisk kunne de anlægge en erstatningssag ved en civil domstol, men det har ingen vist appetit på lige nu, siger han.

Ret skal være ret

At dopingsspøgelset stadig hjemsøger de olympiske lege blev tydeligt forleden, da den amerikanske sølvvinder i 200 rygcrawl Ryan Murphy antydede muligt dopingmisbrug blandt sine konkurrenter. Finalen blev vundet af den russiske svømmer Evgeny Rylov.

- Det er meget mentalt drænende at gå gennem året med den viden, at jeg svømmer i et løb, der sikkert ikke er rent, sagde Ryan Murphy efter OL-finalen.

Ifølge Michael Ask fra Anti Doping Danmark tyder intet på, at de sanktioner, der trods alt er pålagt Rusland, kommer til at fremme en bedre kultur blandt deres atleter.

- Hvis russerne finder på at gøre noget lignende i fremtiden, har der i hvert fald ikke været noget ved den her sanktion, som har tilskyndet dem til at ændre retning, siger han.

Michael Ask anerkender dog også, at der på baggrund af den omfattende russiske dopingskandale er sket nogle fundamentale ændringer i kampen mod præstationsfremmende midler i elitesport.

- Wada er kommet op i et helt andet gear i forhold til at kunne efterforske de her ting og indstille til sanktioner. Men der er stadig meget tætte bånd mellem Wada og IOC og ikke mindst mellem IOC og CAS, som gør, at mistanken om, at man ikke kan skille tingene ad, når det kommer til politisk magt og økonomiske incitamenter, stadig er der, siger han.

Danmark har i flere år forsøgt at lægge et betydeligt pres på systemet, men det er op ad bakke, erkender Michael Ask.

- Vi er et lille land. Og vi skal ikke langt sydpå, før det begynder at knibe lidt med opbakningen til den her kamp mod urent trav. Det er de skandinaviske lande, Tyskland, Holland og Storbritannien, der presser på, men vi er bare en minoritet. Så vi står lidt alene, siger han.

Facebook
Twitter