Ugandisk vægtløfter efterlod seddel, før han forsvandt fra OL-lejr: 'Jeg vil arbejde i Japan'

20-årige Julius Ssekitoleko forsvandt i fredags fra Ugandas træningslejr op til OL. Det er ikke første gang, at atleter hopper af inden en stor idrætsbegivenhed.

Ugandas delegation ankom til træningslejren i Japan 19. juni i forberedelserne til OL i Tokyo. (Foto: Kyodo © Ritzau Scanpix)

Der manglede nogen.

Da en official fredag ville indsamle prøverne ved de obligatoriske coronatests, var 20-årige Julius Ssekitoleko forsvundet fra den ugandiske OL-lejr.

Vægtløfteren havde forladt holdets træningsområde i den japanske by Izumisano og er nu meldt savnet. Bag sig efterlod Ssekitoleko en seddel på sit hotelværelse, skriver Japan Today.

- Jeg vil arbejde i Japan, stod der blandt andet.

Julius Ssekitoleko forklarede desuden, at han ikke ønskede at rejse hjem, fordi livet i Uganda var hårdt og spurgte, om holdkammeraterne ville tage de tilbageværende ejendele med hjem til hans kone.

Uganderens forsvinden har fået politiet til at starte en eftersøgning, skriver det ugandiske nyhedsmedie Daily Monitor.

Ifølge Reuters er Julius Ssekitoleko blevet set på videoovervågningen ved en nærliggende togstation i færd med at købe en billet til Nagayo i det centrale Japan.

En halv time tidligere tog han sin telefon, da en ugandisk official ringede, men Ssekitoleko forklarede, at han ikke havde tid til at tale og lagde på, skriver Japan Today.

Chefen for Ugandas delegation, Beatrice Ayikoru, bekræfter historien om den unge vægtløfter. I en udtalelse skriver hun, at det var forventet, at Julius Ssekitoleko ville kvalificere sig til sit første OL, men kort inden blev han siet fra. Derfor skulle han være rejst hjem sammen med sin træner på tirsdag.

- Under vores holdmøder både i Uganda og i Japan har vi understreget vigtigheden af at respektere Japans immigrationsregler og ikke at forlade lejren uden tilladelse, sagde Ugandas delegationsleder ifølge Japan Times.

'Folk bliver dræbt'

Julius Ssekitolekos historie er ikke enestående, men blot endnu en i rækken af olympiske afhopninger.

Efter den sovjetiske intervention i Ungarn i 1956, der sendte cirka 200.00 ungarere på flugt i Europa, valgte flere fra den ungarske delegation at hoppe af i Australien efter OL i Melbourne i 1956, siger Stanis Elsborg.

Han er idrætshistoriker og analytiker ved initiativet Play the Game, der arbejder for at fremme demokrati, åbenhed og ytringsfrihed i international idræt.

- Vi har set det ved flere lejligheder gennem de olympiske leges historie. Ved OL i London i 2012 forsøgte atleter fra Cameroun, Sudan og Etiopien at søge asyl i håbet om at opnå flygtningestatus, siger Stanis Elsborg.

Billedet var det samme ved de stort anlagte Commonwealth Games i Melbourne i 2006, hvor flere end 40 personer søgte asyl i Australien. To af dem var de camerounske vægtløftere Francois Etoundi og Simplice Ribouem.

- De fik status som flygtninge og har siden konkurreret for Australien, siger Stanis Elsborg.

De camerounsk fødte vægtløftere Simplice Ribouem (øverst) og Francois Etoundi (nederst) søgte i 2006 asyl i Australien og har siden optrådt for landet. Ribouem blev nummer 13 ved OL i 2016 og har flere gange vundet de oceaniske mesterskaber. (Foto: Andy Buchanan/Manish Swarup © AFP/Ritzau Scanpix)

Ribouem har fortalt, at krig, vold og indenrigspolitiske kampe i Cameroun fik ham til at tage chancen som afhopper.

- Der er skyderier, og folk bliver dræbt. Det har vi ikke her i Australien. Her kan du gå, hvor du vil og føle dig fri som en fugl. End ikke en fugl er så fri som dig her, sagde Simplice Ribouem til SBS i 2018.

De mange fortilfælde betyder også, at flere og flere værtslande nu er begyndt at forberede sig på at blive mødt med anmodninger om asyl og flygtningekrav som 'et biprodukt' af store internationale sportsbegivenheder.

- Det skyldes selvfølgelig, at nogle atleter ikke ønsker at vende hjem, hvor de oplever rigtig dårlig behandling og har dårlige levevilkår, siger Stanis Elsborg fra Play the Game.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk