Havens forældre ville slå hende ihjel som spæd: 'Jeg mistede kun benene - ikke livet'

Den 18-årige svømmer bærer rundt på en historie, der næsten er for utrolig, men hun har besluttet, at hun selv bestemmer over sin skæbne resten af livet.

Det er en underdrivelse af dimensioner, hvis man siger, at der var 'knas i forholdet' hos Haven Shepherds forældre.

Den i dag 18-årige svømmer, som lige nu deltager i de paralympiske lege i Tokyo, mistede dem begge under voldsomme omstændigheder, da hun var kun 14 måneder gammel.

Heldigvis for hende overlevede hun selv, for det var ikke en del af forældrenes plan.

De var begge gift med andre, og Haven var resultatet af deres utroskab med hinanden. Kombineret med udsigten til et liv i fattigdom nåede de frem til, at løsningen på det liv var at gøre en ende på det.

De så ikke nogen anden udvej end at begå selvmord sammen, og de besluttede at gøre det ved at binde bomber fast til hinandens kroppe, mens de holdt datteren imellem sig.

Det er ihvertfald den forklaring, Haven har fået af sine bedsteforældre, fortæller hun i denne fortælling fra britiske BBC, der har fået titlen 'The girl who was never meant to survive' (pigen, der ikke skulle overleve', red.).

Du kan også høre Haven Shepherd fortælle om det til DR Sporten i videoen herunder:

Andre mener, at Havens mor havde truet med at forlade faderen, fordi han var gift med en anden kvinde, som han også havde børn med. Derfor skulle han i desperation have slået både hende og sig selv ihjel.

Sikkert er det, at der sprang en bombe i den hytte, de befandt sig i en sen aften i maj 2004. Det skete i Quang Nam-provinsen i Vietnam.

Bomben tog øjeblikkeligt livet af forældrene, mens Haven på mirakuløs vis overlevede, selv om hun blev slynget omkring ti meter gennem luften, før hun landede på jorden omgivet af brændene elementer fra hytten.

- Jeg skulle dø, og det gjorde jeg næsten. Der var så mange ting, der kunne have dræbt mig: Blodtab, chok, granatsplinter, brand, siger Haven Shepherd. De to første billeder er fra hospitalet i Vietnam. Det tredje viser hendes første proteser efter adoptionen til USA.

Hun havde splinter i hovedet, men hun trak til alles store forundring stadig vejret.

- Ved I, hvad jeg har til fælles med Michael Jordan? Vi er begge luftbårne, har Haven Shepherd tidligere udtalt i medierne.

Hendes bedstemor var én af de første, der kom hende til undsætning, og hun kørte Haven Shepherd til det nærmeste hospital. En tur på motorcykel over bjerge og gennem junglelignende bevoksning.

Haven Shepherd fik amputeret begge ben under knæene for at undgå infektioner, og hun var indlagt i 38 dage. Private personer donerede penge og var på den måde med til at betale for hospitalsopholdet og behandlingen, fordi hendes bedsteforældre ikke selv havde råd.

- Jeg mistede kun benene - ikke livet, siger Haven Shepherd til paralympic.org.

På Facebook fortæller Haven Shepherd, at hun er stolt af sine ar, fordi de fortæller historien om, hvem hun er. Hun har sagt til sig selv, at hun vil have en positiv tilgang til alt. - Livet er for godt til at være seriøs. Alt for mange tager det for alvorligt, siger hun.

Det var som kærlighed ved første løft

Samtidig i den lille by Carthage i Missouri, USA, gik ægteparret Shelly og Rob Shepherd rundt og overvejede at adoptere et barn, selv om de i forvejen havde seks biologiske børn.

Det var Shelly, der havde en følelse af, at familien ikke var komplet, og da hun på et tidspunkt hørte én snakke om internationale adoptioner og alle de børn rundt i verden, der har brug for et nyt hjem, spurgte hun sig selv, om ikke det alligevel var noget for dem.

Rob var ikke lige så optaget af ideen om at tilføje et syvende barn i flokken, men hun fik ham overbevist, og de rejste til Vietnam i efteråret 2004.

Her mødte de gennem et andet amerikansk par den lille pige, som dengang hed Do Thi Thuy Phuong. Hun boede hos sine bedsteforældre, der havde svært ved at tage sig af hende.

Det kneb med pengene, og samtidig var der ikke gode proteser til rådighed.

Shelly Shepherd har fortalt til BBC, hvordan det nærmest var kærlighed fra første sekund, da de så Haven.

- Hendes søster tog hende op, og jeg lagde bare mine hænder ud til hende, og hun lagde hænderne ud til mig. I det øjeblik var det, som om vi begge vidste det.

Dagen efter ville Haven kun bæres rundt af Rob, og parret begyndte at føle en særlig tilknytning til den lille pige uden ben.

Shelly og Rob Shepherd i 2004, da de hentede Haven i Vietnam. Shelly fortæller, at hun med det samme følte sig knyttet til Haven, som dengang hed Do Thi Thuy Phuong.

Den 19. november gik adoptionen igennem, og Haven kom til USA, hvor hendes nye liv startede. De gav hende navnet Haven Shepherd med mellemnavnet 'Faith', der betyder 'tro' på dansk.

- Da hun kom ind gennem døren til vores hjem, var familien komplet, siger Shelly Shepherd.

De seks søskende var dengang i alderen fra syv til 21 år, og de accepterede hende med det samme som en ligeværdig søskende. Sådan var de opdraget i en kristen familie.

Som fem-årig spurgte Haven Shepherd første gang ind til, hvad der egentlig var sket med hendes ben. Shelly Shepherd fortalte hende historien, og Haven konstaterede helt kortfattet: 'Det var da dumt', hvorefter hun spurgte sin mor, hvordan man overhovedet får fat i en bombe i Vietnam.

Det kunne Shelly Shepherd ikke lige svare på.

'Jeg føler mig fri, når jeg svømmer uden proteser'

Havens ældre søskende dyrkede alle en form for sport, så det ville hun også.

Hun var udfordret af løb, fordi sveden på benene gjorde det svært at holde proteserne på plads. De var ikke fremstillet til løb.

Derfor endte hun som ti-årig med at prøve kræfter med svømning, og det viste sig, at hun havde talent for det. Familien havde en stor pool i baghaven, som hun blandt andet trænede i, når Shelly og Rob ikke kørte hende til træning i svømmeklubben.

- Jeg føler mig fri, når jeg svømmer uden proteser, sagde Haven Shepherd, så sådan gik der mange timer, og der blev løbende skruet op for træningsmængden og intensiteten.

Tre år senere fik det amerikanske paralympiske hold øjnene op for Haven Shepherd, og opmærksomheden blev gengældt af den unge teenager, som nu skruede yderligere op for både sin svømmetræning og træning med vægte for at styrke kroppen.

Når Haven Shepherd ikke træner, bruger hun blandt andet sin tid på at arbejde som ambassadør for andre amputerede. Hun besøger amputerede i militæret, taler på skoler og understreger fordelene ved at være anderledes.

Dengang begyndte hun så småt at drømme om de paralympiske lege, og hendes præstationer har ført til, at hun nu står i Tokyo som en del af det amerikanske hold, der skal kæmpe om paralympiske medaljer.

- Jeg vil gerne vise folk, at handicappede er som alle andre. Paralympiere er atleter på højt niveau, der tilfældigvis har en form for fysisk handicap, siger Haven Shepherd til olympics.com.

Ved siden af svømningen arbejder hun som foredragsholder og model, og hun deltager i crossfit-konkurrencer for at inspirere andre i en verden, hvor der er så stor vægt på kropsidealer.

Haven Shepherd har mere end 32.000 følgere på Instagram, hvor hun præsenterer sig selv som blandt andet 'bomb survivor', benamputeret, foredragsholder, model, svømmer og paraatlet.

- Da jeg arbejdede som model for Tommy Hilfiger, fik jeg en erkendelse af, at den perfekte krop ikke eksisterer i virkeligheden. Kun en håndfuld mennesker har den type krop og den livsstil. Hvis du ser dig omkring, har vi alle små buler og blå mærker overalt, og vi er alle ufuldkomne. Jeg elsker min mulighed for at vise, at enhver bogstavelig talt kan, hvad man vil, siger Haven Shepherd.

Hun konkurrerer i 100 meter rygsvømning og 200 meter individuel medley, hvor man blander de fire stilarter butterfly, rygcrawl, brystsvømning og crawl. Hendes første heat er lørdag den 28. august klokken 3.53 dansk tid. Blandt modstanderne er danske Amalie Vinther.

DR Sporten har brugt billederne i den her artikel efter aftale med Shelly Shepherd.

FacebookTwitter