Politiet skød en sort mand. Nu siger atleter stop i 'historisk' boykot

Vi skal langt tilbage i historien for at finde protester af samme kaliber, siger idrætsanalytiker.

- Lige nu kommer initiativet til boykottet fra atleterne selv, og det er noget, man sjældent ser, siger DR Sportens kommentator Henrik Liniger om protesterne i amerikansk sport. (Foto: Foto: Phelan M. Ebenhack/AP © Ritzau Scanpix. Grafik: Maria Eriksen Volthers)

Katalysatoren var NBA-holdet Milwaukee Bucks' udeblivelse fra opgøret mod Orlando Magic, men for at forstå styrken og signalværdien bag de mange amerikanske atleters boykot, er konteksten vigtig.

Det skete ikke op til træningskampe. Det skete i slutspillet.

NBA-holdene har ikke isoleret sig i en coronaboble i Disneyland Florida, fordi der er vandrutsjebaner og forlystelsespark i baghaven, men fordi de jagter livslange håb om at vinde mesterskaber.

Derfor er nattens protester et historisk skud fra atleternes signalpistol, lyder det fra idrætsanalytiker Stanis Elsborg. De falder nemlig på et tidspunkt, hvor alt rent sportsligt kører på den helt store klinge.

- Vi skal langt tilbage i historien, før vi har set noget af samme kaliber. Og så er det historisk, fordi det er flere hold og organisationer, som står bag det. Det har vi faktisk ikke set før på den måde, siger Stanis Elsborg fra Play the Game, som arbejder for at fremme demokrati, åbenhed og ytringsfrihed i international idræt.

Efter måneder, hvor atleter verden over har knælet som Colin Kaepernick og båret t-shirts med teksten Black Lives Matter, fremtvang den manglende handling et behov for at skifte spor, læste Milwaukees Sterling Brown i aftes op fra sit papir med sine holdkammerater stående i baggrunden.

- Så vores fokus i dag kan ikke være på basketball, sagde Sterling Brown.

Det er en klar optrapning af idrætsfolkenes udtryksmåde, mener DR Sportens kommentator Henrik Liniger. Der er langt fra at komme med statements gennem spilledragter og positur til ikke at spille kampe.

- At gribe til en boykot og nægte at stille op er et af de stærkeste træk, idrætsfolk har, siger Henrik Liniger.

- Det interessante bliver så, hvordan man kommer videre herfra. Nu er der boykottet nogle kampe. Vil man blive ved med det? Er man simpelthen nødt til at aflyse nogle turneringer? Den her sag kommer til at blive højspændt de kommende dage, og det er svært at forestille sig, at det, vi så i nat, er det eneste, vi kommer til at se, siger Henrik Liniger.

Atleternes stemme i den politiske debat vokser

Boykottet sker, få dage efter at den sorte amerikaner Jacob Blake blev skudt af politibetjente i byen Kenosha, Wisconsin. Og det er ikke første gang - alene i år - at en skudepisode har fået racismedebatten til at eksplodere i USA.

Også historisk har vi set mange eksempler på idrætsaktivisme, men den måde, atleterne i USA lige nu står sammen, er "banebrydende", mener Stanis Elsborg.

- Det kan få den betydning, at man ikke længere står alene med det. Det bliver ikke så farligt at stå frem. Ofte gennem historien har sportsautoriteter fordømt atleter, hvis de har blandet sport og politik. Nu er det ved at blive anerkendt, at sport og politik ikke kan adskilles, siger idrætsanalytikeren.

En tom basketballbane. Her skulle Milwaukee Bucks-spillerne have mødt Orlando Magic i NBA-slutspillet onsdag aften dansk tid. I stedet valgte Bucks at udeblive fra kampen i protest over episoden, hvor en sort amerikansk mand, Jacob Blake, blev skudt af politiet. (Foto: Kevin C. Cox © Scanpix)

Atleternes bevidsthed om positionen som rollemodeller er vokset, og hvor de tidligere har været mere tilbageholdene med at bruge deres enorme platforme, er der sket et skifte, mener Henrik Liniger.

- Vi har tidligere ved OL i både 1980 og 1984 set boykot, men det skete på et storpolitisk niveau. Her var det lande og ikke den enkelte atlet. Lige nu kommer initiativet til boykottet fra atleterne selv, og det er noget, man sjældent ser. Det er i hvert fald ikke noget, jeg kan erindre at have set i sportens verden ret ofte, siger Henrik Liniger.

For nuværende foregår protesterne i USA, men det er ikke utænkeligt, at det - som i kølvandet på mordet på George Floyd - kan smitte af i Europa.

- Den historiske protest i aftes kan meget vel gå hen og danne præcedens for, at andre store sportsgrene - især fodbold - for alvor melder sig ind i atletaktivismen og kampen. At man ikke længere bare kan vende det blinde øje til og for eksempel se på, når store sportsbegivenheder som VM i fodbold skal afholdes i Qatar, hvor migrantarbejdere lever under forfærdelige forhold, siger Stanis Elsborg.

Atleterne har nemlig en meget, meget stor stemme, som også giver mulighed for at gøre en forskel i det store politiske billede, lyder det.

- Uden spillerne og fansene bliver der ingen sportsbegivenhed. Man kan godt påvirke sine omgivelser, og det er det, vi ser i NBA i øjeblikket. Og her er amerikansk basketball en foregangsidræt i forhold til, hvordan atleterne kan bruge deres stemme til at påvirke samfundet, siger Stanis Elsborg.

FacebookTwitter