Pytlick får Ragnhild-prisen 2005

Vinderen af Ragnhild-Prisen 2005 blev Jan Pytlick. Han får prisen for sin evne til at arbejde med unge talenter.

Jan Pytlick fik prisen under Sport2005-showet i Herning (Foto: DR Sporten © DR Sporten)

Vinderen af Ragnhild-Prisen 2005 blev Jan Pytlick.

Prisen bliver uddelt af Team Danmark en gang om året og er opkaldt efter den karismatiske svømmer Ragnhild Hveger. Prisen tildeles 'én eller flere personer i dansk elitesport, som gør noget særligt for talentudvikling.'

Jan Pytlick får blandt andet prisen for hans arbejde med unge talenter.

- Jeg er utroligt beæret over at modtage en så fornem pris. Jeg vil sige mange tak til de folk, der er i mit system. Trænerne i dansk håndbold, der er med til at talentudvikle, sagde Jan Pytlick ved DR Sportens show, Sport2005, i Herning onsdag aften.

Jan Pytlick stoppede som landstræner for kvindelandsholdet efter VM-slutrunden i Rusland i december måned. Han har været i jobbet siden 1998 og hentet følgende medaljer: OL-Guld: 2000 og 2004. EM-guld 2002. EM-sølv: 1998 og 2004.

De øvrige nominerede til prisen var Stefan Bergqvist (ishockey) og K. K. Terkelsen (orienteringsløb).

Tidligere vindere

2004: Falkonergårdens Gymnasium2003: Lars Kirkegaard, svømning 2002: Peter Sartz, bordtennis 2001: Torben Winther, håndbold

Facebook
Twitter