Rasmussen færdig i Tour de France

Michael Rasmussen er færdig i Tour de France. Danskeren i den gule trøje har angiveligt løjet om sit ophold i Mexico. Han sagde, at han var i Mexico fra den 4. til den 26. juni, men har tilsyneladende også i perioder opholdt sig i Italien.

Pressechef Jacob Bergsma fortæller verdenspressen om, hvorfor man har trukket Michael Rassmussen ud af Tour de France. (Foto: Eric Lalmand © Scanpix)

Michael Rasmussen er færdig i Tour de France. Det oplyser hans hollandske hold, Rabobank.- Michael Rasmussen er blevet sendt hjem for at overtræde de interne regler på holdet, siger Rabobanks talsmand Jacob Bergsma.  Danskeren havde indtil onsdag ellers formået at ride stormen af, da han blev konfronteret med gentagne beskyldninger om doping, hvor Rasmussen de seneste 18 måneder har fået en række advarsler for ikke at være til rådighed for dopingtest.Løj om sin Mexico-turDanskeren blev trukket fra Touren, fordi han har løjet omkring sit ophold i Mexico. Han har hævdet at have befundet sig i Mexico fra den 4. til den 26. juni. Men Rasmussen har tilsyneladende også i perioder opholdt sig i Italien, hvilket han tidligere onsdag benægtede.Den tidligere italienske toprytter Davide Cassani sagde onsdag til DR Sporten, at han havde set Michael Rasmussen i Dolomitterne i Italien 13. eller 14. juni - mens hans altså ifølge eget udsagn trænede i Mexico.- Han har adskillige gange sagt, at han trænede i Mexico, hvilket har vist sig at være forkert. Det har holdledelsen fået informationer om adskillige gange, og i dag fik vi nye informationer, siger Rabobank-direktør Theo de Rooy.I en pressemeddelelse skriver Rabobank, at man er "chokeret og enormt skuffet over, at Rasmussen har løjet om sine whereabouts".Jacob Bergsma, Rabobank-talsmanden, antyder, at holdet helt vil trække sig ud af Touren.Michael Rasmussen var så godt som sikker på at vinde Tour de France. Han havde over tre minutter ned til nr. to, Alberto Contador. Team Discoverys spanier overtager nu den samlede førsteplads. 

Facebook
Twitter