Rettigheder frem for fairness? Forskere efterlyser belæg for inklusion af transkønnede i elitesport

Både den Internationale Olympiske Komité og Danmarks Idrætsforbund har for nyligt udgivet retningslinjer for transkønnede og ikke-binære atleter.

(Grafik: Maria Eriksen Volthers, DR Sporten)

Det er både en idrætspolitisk varm kartoffel og en principiel sag: Hvordan rummer elitesporten bedst muligt transkønnede og ikke-binære atleter?

Derfor har både den internationale olympiske komité, IOC, og Danmarks Idrætsforbund, DIF, for nyligt udgivet deres bud på retningslinjer på området, men førstnævnte bliver nu mødt af kritik fra 38 forskere i et britisk tidsskrift.

I november præsenterede IOC sit bud på rammer for transkønnede og ikke-binære atleter, og her fremgik det, at inklusion på alle niveauer er altafgørende ud fra et rettighedsprincip:

Alle mennesker har grundlæggende ret til at dyrke idræt.

Derfor undlod IOC også at udstikke acceptable niveauer for det mandlige kønshormon testoteron, som ellers tidligere har været anvendt som rettesnor i en lang række sportsgrene.

Det er den tilgang, som 38 forskere udtrykker deres bekymring for i tidsskriftet British Medical Journal - Open Sport & Exercise Medicine, hvori de er afsendere på et samlet statement.

Forskerne er en del af de internatinale sammenslutninger for sportsmedicin, International Federation of Sports Medicine samt European Federation of Sports Medicine Associations, og flere af afsenderne har centrale positioner i store internationale idrætsforbund - såsom atletik, roning og cykling.

I sommer blev vægtløfteren Laurel Hubbard den første transkønnede atlet til at konkurrere ved OL. (Foto: EDGARD GARRIDO © Ritzau Scanpix)

En af statementets pointer er, at hvis kvinder ønsker at konkurrere i elitesport, er ulempen ved at konkurrere mod transkønnede større, end hvis mænd konkurrerer mod transkønnede.

- Sport er kun inkluderende, indtil det handler om at vinde medaljer.

- Vi må sætte en grænse, som respekterer kvinders ret til at konkurrere på lige fod. Hvis man laver en definition af køn, som baserer sig på sociale frem for biologiske forskelle, ødelægger man i sidste ende kvindekategorien, siger professor i sportsmedicin Jürgen Steinacker til Daily Mail.

Han er medunderskriver på statementet, og er samtidig formand for det internationale roforbunds kommission for sportsmedicin.

I statementet påpeger forskerne, at de savner et større videnskabeligt, biologisk og medicinsk belæg fra IOC, når man eksempelvis dropper standarder for testosteronniveauer og i stedet gør det op til de enkelte internationale forbund at fastsætte regler.

IOC afviser

Statementet er også nået frem til IOC, hvor man anerkender afsendernes ønske.

I et skriftligt svar til DR Sporten skriver IOC's presseafdeling:

- Vi deler målsætningen med statementets forfattere, særligt vedrørende beskyttelsen af rettigheder for alle atleter og ønsket om at give de internationale forbund redskaberne til at sikre inklusion og fairness.

IOC - som har tyskeren Thomas Bach som præsident - offentliggjorde i november 2021 deres retningslinjer for indlemmelsen af transkønnede og ikke-binære atleter. (Foto: COSTAS BALTAS © Ritzau Scanpix)

Men derefter ophører enigheden også.

IOC mener, at de har forsøgt at anskue sagen fra alle tænkelige vinkler, hvorfor både juridiske, medicinske, sportslige og menneskeretslige eksperter og parter er blevet hørt.

IOC skriver videre:

- Der er ikke udelukkende ét rigtigt svar fra videnskaben på dette tidspunkt, da det videnskabelige grundlag er nødt til at være specifik for hver enkelt sport, og hvordan konkurrencefordelene kan måles der.

- Retningslinjerne udelukker på ingen måde medicinske og videnskabelige overvejelser, men inviterer forbundene til også at involvere juridiske og menneskeretslige perspektiver i deres analyser i forsøget på at skabe regler, der er så inkluderende som muligt.

Danmark afviger fra IOC

Og på lange stræk minder de om IOC's. Man anerkender behovet for, at sportens verden skal blive bedre til at rumme transkønnede og ikke-binære atleter.

DIF gør i deres rapport en dyd ud af at opfordre til inklusion i breddeidrætten, men når det gælder elitesporten på kvindesiden, er man mere direkte end IOC.

- Lad lige konkurrence være tungtvejende i kvindernes eliteidræt for at prioritere hensynet til den store gruppe, der har fået tildelt køn som kvinde ved fødslen, skriver forbundet i syvende råd ud af syv.

Ikke en udelukkelse af transkønnede kvinder fra elitesport, men en understregning af, at der er biologiske forskelle, som skal medregnes.

Rikke Rønholt, der er tidligere atletikudøver og nuvrærende medlem af DIF's bestyrelse, har været med til at lave retningslinjerne, og hun sagde i forbindelse med udgivelsen af dem:

- Fysiologi er ikke en social konstruktion, for der er en fysisk forskel på mænd og kvinder. Der er ikke et overlap i elitesport, så hvis vi skal have elitesport for kvinder, skal vi anerkende kønsklasserne, forklarer Rikke Rønholt.

- Vi vil inklusion, men vi vil diskutere, om det er rimeligt, at kvindeklassen er den eneste, som man kan selvidentificere sig ind i. Idræt er anderledes end resten af samfundet.

Ved samme lejlighed roste sekretariatschef i LGBT+ Danmark, Susanne Branner Jespersen, DIF's arbejde på området, men efterspurgte samtidig klarere regler for deltagelse i elitesport.