Bal, rævehaler og kongelige trækker omkring 40.000 mennesker i dyrehaven

Én gang om året trodser tusindvis af mennesker novemberkulden for at overvære den ældgamle tradition Hubertusjagt

To ryttere på vej igennem Magasindammen Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Den første søndag i november omdannes den ellers fredelige Dyrehave i Klampenborg til et mylder af mennesker med fyldte madkurve og lommelærker.

De mange tilskuer møder op til jagtrytternes afdansningsbal, bedre kendt som Hubertusjagt, for at overvære ryttere i røde jakker med rævehaler, masser af spænding og Hendes Kongelige Højhed Kronprisesse Mary.

Traditionen er så populær at den kan samle 40.000 mennesker svarende til et fyldt Parken.

Nummer to fra venstre ses Louise Friis Gjerding ved siden af sin far Henrik Friis. Fotograf: Bent Ursin (© Bent@Tempo-Data.DK0045 20957712)

Tilskuerne kommer alle for at se cirka 100 ryttere og heste, der skal ud på en elleve kilometer lang rute, hvor de vil møde 32 forhindringer undervejs.

Rytterne er inddelt i to felter, et felt for heste og et felt for ponyer, som begge er ledet af to erfarne ryttere, der bærer en rævhale på skulderen.

En af årets ryttere er 24-årige Louise Friis Gjerding, der i 2009 vandt hubertusjagten i pony-disciplinen. I år debuterer hun som en del af det store felt for heste.

- Hubertusjagten er den store finale, vi alle venter på. Det er den sidste jagt efter en lang jagtsæson, hvor vi får lov til at ride foran et stort publikum. Det er altid super sjovt og nervepirrende.

Normalt er der intet konkurrenceelement i jagtridning, men ved Hubertusjagten får de 30 bedste ryttere lov til at ride opløbet, som afsluttes foran Eremitageslottet, hvor Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary overrækker ærespræmien.

- Selvom der er det lille konkurrenceelement med opløbet til sidst, handler det mere om at gennemføre og få en god tur. Der er rigtig god stemning blandt rytterne, vi hygger os mellem forhindringer og hjælper hinanden igennem.

Langt fra ufarligt

For at kvalificere sig til at ride Hubertusjagten, kræver det at rytterne har gennemført otte af årets jagter. Både for at kvalificere sig, men også for at sikre at rytter og hest har færdighederne til at springe forhindringerne på cirka 110 centimeter.

I følge May-Britt Kattrup, jagtledelsesmedlem og hubertusvinder i 1992, gør jagtledelsen rytterne opmærksomme på, at det er vigtigt, at de kan kontrollere hesten og springe forhindringerne.

- Hestene bliver ofte tændte i omgivelserne med mange heste og det store publikum, derfor er det vigtigt at kunne kontrollere sin hest, men det er rytterens eget ansvar at være kvalificeret til opgaven.

Det er langt fra ufarligt at deltage i Hubertusjagten, da hest og rytter skal igennem flere udfordrerende forhindringer. Derfor er det også et krav, at rytterne har en ulykkesforsikring.

Tænker I over, hvad der kan gå galt?

- Det er vigtigt at have respekt for opgaven og være bevidst om, at der kan ske styrt. Man er derfor nødt til at tage sine forholdsregler. For eksempel holder vi en sikkerhedsafstand til hesten foran, så man kan nå at reagere, hvis der sker et styrt, fortæller May-Britt Kattrup.

For at sikre at rytter og hest kommer sikkert igennem jagten, ledes feltet af to erfarne ryttere, der rider i forvejen for at sikre at vejen er fri for mennesker, vildt og andre forhindringer. De to ryttere bliver kaldt ræve og kan genkendes ved, at de bærer en rævehale på skulderen.

Louise Friis Gjerding i spring ved en af årets foregående jagter. Fotograf: Bent Ursin (© Bent@Tempo-Data.DK0045 20957712)

De erfarne ryttere har også til opgave at hjælpe det yngre ponyfelt over alle forhindringerne, specielt når de skal igennem den berygtede Magasindam. Her skal hestene springe ned i vandet og ride igennem dammen. Og selvom Louise Friis Gjerding i dag har skiftet ponyen ud med hesten og er blevet ældre, er det stadig Magasindammen, hun er mest spændt på.

- Jeg glæder mig til at komme igennem Magasindammen uden at falde i.

Da Louise Friis Gjerding red Hubertusjagt som ponyrytter, sang de unge ryttere en sang, kaldt ponyryttersangen, for at dulme nerverne.

- Men da vi kom tættere på Magasindammen, ebbede sangen ud, fortæller Louise Friis Gjerding.

Ifølge Louise Friis Gjerding er det traditionerne, der holder Hubertusjagten i live, og er grunden til, at de mange tilskuere år på år vender tilbage.

Når Hubertusjagten slutter vender de mange tilskuer hjem til de varme stuer, hvor flere har tilføjet endnu en tradition til dagen, hvor de samler familie og venner til stor søndagsfrokost.

Rytterne slutter altid dagen af på kongeligvis med et ægte bal på Sølyst Den Kongelige Skydebane, hvor de mudrede røde jakker bliver skiftet ud med gulvlange kjoler.