Beatrice føler sig heldig, selvom hun fik sprængt begge ben af i et terrorangreb

Dressurrytteren Beatrice De Lavelette overlevede på mirakuløs vis et bombeangreb i Bruxelles for fem år siden.

Survivor – overlever.

Mere end ét ord behøver vi ikke for at skrive, hvad 22-årige Beatrice De Lavelette er.

For fem år siden ligger hun på det kolde flisegulv i Bruxelles’ lufthavn. Begge hendes ben er blevet flået af under knæene, mens alt omkring hende ligner kulisserne fra krigsfilm.

På mirakuløs vis overlever hun et voldsomt terrorangreb, som Islamisk Stat senere påtager sig skylden for.

I år skal hun efter al sandsynlighed repræsentere USA ved De Paralympiske Lege i Tokyo.

En tæt på umulig drøm er ved at gå i opfyldelse.

For at forstå hvordan bladrer vi kalenderen tilbage til den 22. marts 2016.

Solen er ved at stå op over den belgiske hovedstad og millionby, Bruxelles. Selvom klokken kun er lidt i otte, er det allerede til at mærke, at det bliver en varm dag i Europas hjerte.

Beatrice De Lavalette er på vej hjem til De Forenede Stater. Med et skateboard i hånden, blikket rettet mod telefonen og høretelefonerne klistret på ørerne ligner hun en hvilken som helst teenager, der står i terminalen og kigger ud på flyet fra American Airlines.

Lige nu er hun et tilfældigt menneske, et tilfældigt sted, på et tilfældigt tidspunkt.

Få sekunder senere er hun et terroroffer.

De to mænd til venstre i billedet, Najim Laachraoui og Ibrahim el-Bakraoui, udførte angrebet i Zaventem-lufthavnen i Bruxelles. De døde begge to. (Foto: Federal Police Handout)

Uden hun har lagt mærke til det, er en mand gået om bag hende med en stor kuffert. Han detonerer en bombe, der sprænger alt omkring hende i luften: Hun står i epicenteret, da det værste terrorangreb i Belgiens historie i bogstavelig forstand eksploderer om ørerne på hende, og lyset slukker.

- Jeg bliver slået omkuld af kraften fra bomben. Jeg aner ikke, hvad der skete efter selve eksplosionen. Jeg husker bare, at jeg på et tidspunkt kigger op i en masse røg, ild og støv. Ellers er det meget mørkt omkring mig, og jeg fornemmer, at førstehjælperne kommer ind ad døren for at kigge efter overlevende.

- Jeg mærker heldigvis ikke smerten i mine ben. Jeg er gået i total overlevelsesmodus på det tidspunkt, erindrer hun.

Herunder kan du se en video fra det sted, hvor eksplosionen fandt sted. Det er ikke Beatrice De Lavalette, der har optaget den.

Det røde mærke

Ligene af i alt 17 mennesker ligger strøet omkring på gulvet og i murbrokkerne ved siden af Beatrice De Lavalette, der selv er hårdt såret efter angrebet.

Hun har fået anden- og tredjegradsforbrændinger på en tredjedel af kroppen, mens hendes underben, ankler og fødder nærmest er blevet pulveriseret, og blodet sprøjter ud af de overrevne pulsårer.

Alligevel bliver hun ikke samlet op af redningsfolkene.

- Jeg er et af de sidste mennesker, der kommer ud af lufthavnen, fordi jeg hurtigt bliver markeret som ’rød’. Folk inddeles i fire grupper, når der sker den slags ting. Folk i gule og grønne grupper har højest prioritet, fordi det er sandsynligt, at de vil overleve. De sorte er døde. Og de røde, ja. Der er ikke så meget at stille op med dem, forklarer hun til DR Sporten.

- Heldigvis får jeg kastet min højre hånd op og skreget om hjælp, da en brandmand er ved at slukke noget ild i nærheden af mig. Herfra bliver jeg hurtigt transporteret til hospitalet, men jeg husker ærlig talt ikke så meget, fordi jeg ryger ud og ind af bevidsthed hele tiden, forklarer hun.

  • Længe er der tvivl om, hvor vidt Beatrice De Lavelettes navn skal noteres på listen over de 35 døde efter terrorangrebet. (Foto: PRIVATFOTO)
  • Beatrice De Lavelette mistede meget blod, før hun endelig blev bragt til hospitalet. (Foto: PRIVATFOTO)
  • Beatrice De Lavelette mistede begge ben i forbindelse med terrorangrebet. (Foto: PRIVATFOTO)
1 / 3

Længe er der tvivl om, hvor vidt Beatrice De Lavelettes navn skal noteres på listen over de 35 døde efter terrorangrebet, der også ramte et andet sted i lufthavnen og på en metrostation nær Europaparlamentet.

Men hun overlever.

Og i dag føler hun sig faktisk heldig på trods af de ekstreme omstændigheder.

- Jeg kan godt lide at sige til folk, at jeg var på det forkerte sted på det rigtige tidspunkt, siger hun.

Ja, det lyder bizart, men Beatrice De Lavalette er faktisk taknemmelig over at have mistet begge sine ben.

- Mit liv er blevet bedre, end det var før ulykken. Jeg har fået mange flere muligheder end tidligere: Jeg kan repræsentere mit land til De Paralympiske Lege, og jeg er kommet på college. Derfor synes jeg egentlig, at jeg har meget at være glad for.

  • 35 mennesker døde, og 340 blev såret ved bombeangrebene i Bruxelles den 22. marts 2016. (Foto: YOUSSEF BOUDLAL © Scanpix)
  • Angrebet ramte Belgien hårdt, og mange belgiere viste efterfølgende deres sympati med ofrene. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)
1 / 2

På vej til PL

Fem måneder efter terrorangrebet er Beatrice De Lavalette for første gang tilbage på hesten DeeDee. Noget, hun selv kalder for den 'største bedrift' i sit liv.

- Det gav mig et stort skub i den rigtige retning. Og det gav mig en følelse af, at jeg kunne noget, selvom jeg havde været på hospitalet i så lang tid, siger hun.

I dag - fem år efter - har hun stadig mørke dage, hvor hun bliver hjemsøgt af terrorangrebet og den mand, der ændrede hendes liv på et splitsekund.

De fysiske mén vil hun altid have, men de psykiske arbejder hun sig langsomt og sikkert i gennem.

- Selvom det lyder som en stor kliché, så er mit bedste råd til andre, at de aldrig må give op: Fortsæt, fortsæt, fortsæt. Der er altid et lys forenden af tunnellen. Du kan komme gennem de mest mørke tider, hvis du har de rigtige mennesker omkring dig.

Beatrice De Lavalettes næste lys er dressurkonkurrencen ved De Paralympiske Lege, som hun er tæt på at have kvalificeret sig til.

Derefter satser hun på at komme til VM i Herning, der afholdes næste år.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk