I ridesporten er det samarbejdet mellem hest og rytter, der er afgørende. Hvis den ene ikke præsterer, gør den anden heller ikke.

En dygtig hest kan ikke gøre en dårlig rytter god – eller omvendt. Det er et makkerskab.

Men hvad betyder det for sådan et makkerskab, at den ene part ikke nødvendigvis kan sige fra?

Det er et af fokuspunkterne i en ny udtalelse fra Det Dyreetiske Råd, der ser nærmere på brugen af heste i sport.

Publikationen fra Det Dyreetiske Råd har været under udarbejdelse i fire år og er den første af sin slags.

Det konkluderes blandt andet, at "der er behov for at gøre op med synet på hesten som en atlet og i stedet anerkende, at hestes deltagelse i konkurrencer alene handler om menneskers interesser og ambitioner".

Og den formulering undrer formanden i Dansk Rideforbund, Ulf Helgstrand.

- Hesten er jo en atlet i det øjeblik, den er i konkurrence. Den er den ene af to parter til at levere resultater, siger han.

Han understreger dog, at det selvfølgelig ikke betyder, at hesten skal lide overlast.

- Vi skal sikre, at atleten har det godt. Vi er selvfølgelig enormt opmærksomme på, hvis vi ser noget, der ikke er acceptabelt, siger han.

Balancen mellem præstationer og pres på dyret er også en af de ting, der går igen i udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd.

Rådet finder det ikke i sig selv problematisk, at heste anvendes til sport, men det kan blive et problem, hvis hestene på grund af sportslige hensyn "presses og begrænses på måder, der kan kompromittere deres velfærd".

Derfor opfordres der i udtalelsen til, at der udarbejdes specifik lovgivning, der gælder brug af sportsheste, hvis ikke anbefalingerne fra Rådet "fører til øjeblikkelig handling fra branchens side".

Nogle af punkterne er en ’løftet pegefinger’

Udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd tager udgangspunkt i ridesportens to store discipliner, springning og dressur. De to discipliner er dog udelukkende valgt for at afgrænse udtalelsen, og overvejelserne og anbefalingerne gælder overordnet al sport, der involverer heste.

Hos Dansk Rideforbund vil man læse den 56 sider lange rapport nøje, inden eventuelle initiativer sættes i værk, lyder det fra formand Ulf Helgstrand.

- Der bliver rejst nogle problemstillinger, som vi selvfølgelig vil kigge på. Er der noget, vi vil, er det at værne om hestevelfærden under nogle betingelser, der gør, at vi fortsat kan drive vores sport, siger han.

Overordnet mener han, at mange af de ting, der peges på i udtalelsen, i forvejen står beskrevet i rideforbundets reglement.

Men udtalelsen kan naturligvis være anledning til at se på, om de i forvejen nedskrevne regler så også bliver håndhævet.

- Nogle af punkterne tolker jeg som en løftet pegefinger, og det skal vi jo forholde os til, siger Ulf Helgstrand.

Ikke interesseret i at ødelægge sporten

Formanden mener, at debatten om dyrevelfærd i ridesport kan være præget af følelser, og det er vigtigt at skelne mellem det, der er baseret på fakta, og det, der ikke er.

- Vi kommer ikke til at ændre noget, fordi nogen synes eller mener, at det gør ondt på hesten. Jo, hvis det er rigtigt, men ikke fordi nogen kommer med en løs påstand. Men kommer der ny viden på området, er vi selvfølgelig med på ethvert tiltag, siger han.

For ham er det vigtigt, at det er viden, der afgør, om noget skal ændres. Når det drejer sig om levende væsener, er det nemt at lade sig rive med af følelserne, men det er ikke holdbart, siger Ulf Helgstrand.

- Vi skal læse udtalelsen nøje, og så må vi se, hvad vi kan gøre, der er vidensbaseret. At vi reelt har en viden, når vi skal lave nogle tiltag for at forbedre dyrevelfærden, vil fremme os alle sammen, siger han.

I sidste ende handler det nemlig om én ting for Ulf Helgstrand:

- Vi er jo ikke interesserede i at ødelægge vores egen sport, siger han.